Maskinbladets database over brugte maskiner på Maskinbladet.dk tilbyder nu en ny funktion, som gør det muligt lynhurtigt at sammenholde et finansieringstilbud med en konkret kontantpris.

Foreløbig har Agco Finance taget den nye facilitet i brug sammen med forhandlerne af mærkerne Massey Ferguson, Fendt, Challenger og Valtra, som dermed kan tilbyde online-finansieringstilbud af deres maskiner og udstyr.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Faciliteten fungerer, uanset om man tilgår de annoncerede maskiner fra web, mobil eller Maskinbladets app, men det er finansieringsselskabet, som afgør, hvilke kriterier der skal gælde for de maskiner, der annonceres med et finansieringstilbud.

Det kan eksempelvis være minimumspriser.

Hjælp til køb

Hvis man er på jagt efter en ny eller brugt maskine, er det uforpligtende finansieringsforslag et oplagt redskab til at vurdere alternative finansieringsmuligheder imod hinanden.

Og man kan lynhurtigt se de vilkår, som gælder for den foreslåede finansiering. Det gælder både ekstraordinær ydelse, løbetid og restværdi med videre.

Tilbuddet er et standardtilbud, men hvis man ønsker et individuelt tilbud, der er tilpasset konkrete ønsker og behov, kan man blot udfylde en formular og indsende den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hjælp til salg

Den nye funktion er nyttig for maskinkøbere, men også for annoncørerne af brugte maskiner på Maskinbladet.dk er der fordele.

Det er et nyttigt salgsværktøj til at fremme et konkret maskinsalg, og det er samtidig en oplagt mulighed for finansieringsselskaberne til at øge deres forretningsomfang.