Hovedkonsekvensen af en konkurs er, at fallenten på enhver måde mister retten til at disponere over sine aktiver, idet fallentens aktiver, i og med der afsiges konkursdekret, indgår i konkursmassen, der suverænt administreres af den udpegede eller valgte kurator. Afsigelse af konkursdekret vil derfor på en måde kunne sammenlignes med umyndiggørelse af personer, der har mistet evnen til at disponere økonomisk. Hvor der er tale om egen konkursbegæring, er det i realiteten fallenten, der selv anmoder skifteretten om at blive frataget rådigheden over sine aktiver. Retten til ikke at kunne disponere over sine (tidligere) aktiver er et betydeligt indgreb i den personlige og økonomiske frihed.

Nedenfor gennemgås andre konsekvenser af konkursdekret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Offentliggørelse - RKI

Konkurser offentliggøres ved bekendtgørelse i Statstidende. Modsat retsstillingen for 10-15 år siden offentliggøres konkursdekreter normalt ikke i dagspressen, medmindre der er tale om virksomheder, der har pressens bevågenhed. Kurator har straks efter udpegning pligt til at orientere samtlige fallentens kreditorer - såvel simple kreditorer, lønmodtagere som helt eller delvist pantesikrede kreditorer.

Den største interesse knytter sig nok til kreditoplysningsbureauers (eksempelvis RKI's) registrering og offentliggørelse af konkursdekreter.

Regler om registrering og sletning af oplysninger til brug for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed er ikke reguleret af konkursloven, men af persondataloven. En række fallenter vil allerede på dekrettidspunktet være registreret hos kreditoplysningsbureauerne. Er det ikke tilfældet, vil registrering af konkurs mere eller mindre automatisk ske på baggrund af skifterettens annoncering af konkursen i Statstidende. Vigtigt i den forbindelse er, at ifølge datatilsynets praksis slettes oplysninger om konkurs først efter 5 år. Det giver i praksis en række udfordringer i forhold til at få etableret konto i nyt pengeinstitut, købe på kredit og i nogle tilfælde endog vanskeligheder ved at få udstedt et kreditkort. Konkursregistreringen hos kreditoplysningsbureauerne kan derfor få betydelig negativ indflydelse på fallentens efterfølgende dagligdag.

Sanering og konkurs

Muligheden for gældssanering i forbindelse med konkurs, hvor der opereres med en 3-årig afdragsperiode frem for de normale 5 år ved gældssanering uden for konkurs, kan somme tider være et godt argument og somme tider også eneste argument for, at en nødlidende landmand ønsker at få sat et punktum via en konkurs, eventuelt som alternativ til en frivillig afvikling. Nogle landmænd er de senere år blevet taget som gidsel efter at have medvirket ved en optimal afvikling af bedriften, men uden at få et klart aftalegrundlag med marginalpanthaveren, hvorefter marginalpanthaveren forpligter sig til at acceptere en frivillig akkord på gældssaneringsvilkår. Netop sådanne svigt er en af årsagerne til, at der i rådgiverkredse kan spores en tendens til at rådgive landmanden til at indgive egen konkursbegæring. Det kan være en nødvendighed, men man bør huske på, at afsigelse af konkursdekret også udløser mindre gunstige konsekvenser for fallenten, dels den økonomiske umyndiggørelse, dels uheldige skattemæssige konsekvenser.

Konsekvens af konkurs

Ved afsigelse af konkursdekret ophører retten til underskudsfremførsel. Mange landmænd har i en periode oparbejdet skattemæssige underskud og har som en konsekvens heraf ikke betalt skat. I en række tilfælde har fallentens ægtefælle heller ikke betalt skat, idet de oparbejdede underskud har været så store, at også fallentens ægtefælle i en årrække har været skattefri. Nogle både landmænd, der har set skriften på væggen, og rådgivere er opmærksomme på denne situation og råder landmandens ægtefælle til at lade sig korrekt forskudsregistrere med betaling af normal skat uden hensyntagen til evt. skattemæssigt underskud. Særligt hvor vi befinder os i slutningen af et indkomstår kan afsigelse af konkursdekret få uheldige konsekvenser, såfremt landmandens ægtefælle eksempelvis i 11 måneder ikke har betalt skat, og hvor konkursdekret eventuelt afsiges 9. december. Også på dette sene tidspunkt er det teknisk muligt at ændre forskudsregistreringen, men det vil sjældent få den nødvendige effekt, idet selv fuld skattebetaling i december ikke kan opveje, at der ikke er betalt skat i månederne januar-november.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har skyldnerens ægtefælle haft en lønindtægt på eksempelvis 420.000 kroner, vil skattebetalingen - afhængig af fradrag - udgøre et beløb i niveau 130-160.000 kroner Medmindre fallentens ægtefælle har foretaget en opsparing til brug for betaling af skatten, vil fallentens ægtefælle hænge på en skat i størrelsesordenen op til cirka 160.000 kroner. Ofte har det i denne situation været et krav, at skattebesparelsen er anvendt til husstandens forbrug, hvorved landmandens træk på kassekreditten til privatforbrug er reduceret tilsvarende. Det kan der i sig selv være mange gode grunde til, men når der ikke er taget højde for denne situation i aftalen med fallentens bank, vil fallentens ægtefælle stå tilbage med en skattegæld. Nogle vil mene, at det er rimeligt nok. Andre har en anden opfattelse. Mit budskab er, at man skal tænke sig om i tide, specielt i den situation, hvor det er landmanden, der beslutter, at der skal sættes punktum med en konkursbegæring.

Hvor det er hensigten at bruge skattebesparelsen som følge af fremført skattemæssigt underskud som en del af en frivillig akkord med fallentens kreditorer, vil det derfor være formålstjenligt - alt andet lige - at konkursdekret afsiges i begyndelsen af et skatteår frem for i slutningen af et skatteår.