De fleste tænker Skotland, når ordet whisky nævnes. Men whisky er ikke et geografisk beskyttet navn. Whisky har nemlig i generationer været fremstillet i hele den engelsktalende del af den vestlige verden. Det vil sige i Storbritannien, Canada og USA.

I de seneste årtier er whisky blevet stadig mere populær, og for Skotland er det blevet en meget vigtig del af økonomien. Der er cirka 100 destillerier rundt i landet, men kun cirka 10 ejere, og eksporten er enorm i både volumen og værdi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så det er noget af en nyser at bilde sig ind, at man kan konkurrere med dem på både kvalitet og kommerciel succes.

Men er man en gruppe entusiaster, der tør tage tyren ved hornene, kan det måske lade sig gøre? Vi er på kanten af Ringkøbing fjord, landskabet er fladt, og vestenvinden med salt i fugten kan feje henover de bølgende agre med rug, maltbyg, fabrikskartofler og alm. rajgræs til frø. Det er her, landmand Niels Rasmussen på Vesterhede driver sit pløjefri landbrug og sin minkavl.

- Jeg blev i 2009 kontaktet af de ni, der sammen startede Stauning Whisky. De ønskede korn, der var mere ensartet end det, de kunne købe på foderstoffen, fortæller han.

Det unikke er nemlig, at initiativtagerne til den vestjyske whisky selv ønskede at malte kornet fremfor at købe det ved et stort, industrielt malteri.

- Vi har stor respekt for den skotske måde at producere whisky på, så deres grundprincipper bruger vi, forklarer Lasse Vesterby. Han er en af de ni, som grundlagde virksomheden, og siden januar 2016 har han været direktør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men kendsgerningen er, at de skotske producenter af whisky næsten alle køber deres malt fra malterier. Og det kan sagtens være tilfældet, at malten er fremstillet af korn, som slet ikke er dyrket i Skotland. Kornet kan komme fra England, Danmark, Frankrig eller hvor som helst. Det er nemlig ikke en del af fortællingen om skotsk whisky, hvor kornet kommer fra.

- Vores fortælling er lokal, og vi ønsker derfor at bruge lokalt dyrket korn. Til vores røgede whisky ønsker vi desuden tørv gravet op i Danmark, fastslår Lasse Vesterby.

At den lokale whisky så er blevet verdenskendt ikke kun i Danmark, men langt uden for landets grænser og sågar i selve Skotland, kan du læse om i Agro, der udkommer i dag fredag den 9. december. Her kan du også læse mere om Niels Rasmussens landbrug, samt om Stauning Whisky.

Men allerede nu kan du læse artiklen ved at klikke her:

Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.

Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller telefon 76 20 79 70.