Abonnementsartikel

Over hele Europa er julehandlen med svinekød godt i gang. Det betyder, at prisen for søer stiger med 30 øre, mens smågrise er uændret.

Tempoet i den europæiske julehandel med fersk svinekød når de kommende 10 dage sit absolutte maksimum.

- Både slagterierne og forædlingsvirksomhederne over alt i Europa kører lige nu i højeste gear. Denne uge og den kommende uge er formentlig de travleste hele året, men derefter ved vi også af erfaring, at markedet nærmest rammer en mur, når vi går fra topspeed til juleferie i løbet af ganske få dage, siger Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Der er lige nu er rigtig god efterspørgsel på de fleste produkter, da julehandlen har godt fat over stort set hele Europa.

- Der er så megen fart på, at vi uden nævneværdige problemer kan afsætte ekstra mængder, så lidt ekstra grise til slagtning vil bestemt være velkomne i næste uge, siger Søren Tinggaard.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Salget til landene udenfor Europa er på et uforandret stabilt niveau, men grundet leveringstiderne er intensiteten ganske naturligt ikke på europæisk niveau.

Prisen på søer stiger med 30 øre.

Prisen på svin fra 70-89,9 kg er fortsat 10,60 kroner pr. kg, mens søer over 129,9 kg stiger til 7,90 kroner.