På Jens Lübecks stand på Agromek kunne man blandt andet vise flere maskinnyheder frem fra polske Unia. Én af dem var en opdateret version af Ibis-ploven.

Foruden en ny farve har ploven fået længere muldplader samt en ny integeret pakker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ibis-serien leveres fra tre til fem furer med variable furebredde, stenudløsere med fjedre samt mulighed for placering af landhjulet midt på rammen eller bagest, som på den model vi havde med i Herning, fortæller Jens Peter Lübeck.

Den integeret pakker har fået et nyt og langt kraftigere ophæng end tidligere og muldpladerne er desuden blevet længere:

- Vi kan se, at de nye muldplader lægger jorden langt pænere end tidligere, så det er et stort plus. Desuden er det ikke noget problem med store bagdæk i furerne.