Når gyllesæsonen 2017 begynder, bliver det en ekstra spændende sæson. I hvert fald hvis man spørger Martin Hjort Kongsgaard, medindehaver Herborg Smede- og Maskinforretning.

Den vestjyske John Deere-forhandlere har nemlig solgt tre NIR-sensor anlæg til kommende sæson, som skal monteres på gyllevogne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det bliver rigtig spændende, at få nogle mere konkrete tal ud af indholdet i gyllen, fortæller Martin Hjort Kongsgaard.

NIR-sensoren kan indstilles til måling ud fra parameter: N, P eller K.

.- Gyllen i Danmark tildeles marker ud fra N-værdien, men hvor meget N køres der egentligt ud på de enkelte marker? Er der nogle læs, som næsten består af rent vand? Det er nogle af de spørgsmål, som vi helt sikkert vil få svar på i kommende sæson, når vi får målt indholdet af næringsstoffer i hvert enkelt læs gylle.

- I stedet for tons pr. hektar, kan vi i stedet udbringe det vi vil opnå. Vi kan indtaste mål og grænser for N, P, K, NH4 og tørstof

Overtager styringen

Man kan måske forstille sig en mark, hvor udvaskningen måske er større i den ene ende af marken end i den anden, og dermed kan N-indholdet måske hæves der, hvor udvaskningen er mindst, og sænkes, hvor den er størst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man kunne måske også forstille sig, at vi med tiden kan få lov at bruge mere N, hvis vi kan bevise, at vi tildeler kvælstof efter der, hvor marken får mest ud af det. Og bevis-materialet sidder nu på gyllevognen, tilføjer Søren Mejlstrup Jensen, produktchef hos Samson Agro.

Systemet består af en NIR-sensor, som måler gyllen 4.000 gange i sekundet. Sensoren er monteret, så den måler gyllen, når den læsses af vognen.

Styringen og reguleringen af gyllevognen er udviklet i samarbejde med John Deere, og det giver derfor en række fordele, hvis der er en John Deere-traktor spændt foran gyllevognen.

- Eksempelvis kan systemet gå ind og overtage styringen af traktoren under gyllekørsel. Når eksempelvis N-værdien pr. hektar er indtastet, så styrer traktoren selv fremkørselshastigheden i forhold til den mængde N der skal køres ud pr. hektar, fortæller Martin Hjort Kongsgaard.

Han bemærker, at det i øvrigt er samme NIR-sensor som kan monteres på den selvkørende John Deere-finsnitter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Her kan vi pludselig måle mange andre spændende ting i det vi ensilere, og faktisk få en stor udnyttelse af NIR-sensoren.