Lely benyttede Agromek til at fejre alle de robotkunder, som har så stor succes med deres malkerobotter, at de opnår mindst 2.500 kg mælk pr. robot pr. dag i et gennemsnit over 365 dage.

14 kunder havde taget imod invitationen og var onsdag aften mødt op på Lelys stand på Agromek, hvor de blev fejret med blandt andet diplomer, der dokumenterer succesen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Helt i top på Lelys liste ligger mælkeproducent Osvald Dalgaard, som har i alt fire robotter, hvoraf de tre er på Lelys topscoreroversigt, hvor han både indtager førstepladsen og fjerdepladsen med henholdsvis 2.844,45 kg mælk og 2.700,60 kg mælk dagligt i 365 dage.

Det vil sige, at den bedste robot alene yder mere end en million kg. mælk årligt.

Hos Lelyer man på vegne af kunderne stolte af de flotte tal, men kan alligevel ikke lade være med at prikke yderligere til ambitionerne hos kunderne.

- På Agromek om to år håber vi, at vi ser nogle af jer runde 3.000 kg dagligt i gennemsnit over et år, sagdedirektør Jan Brøgger Rasmussen, inden han uddelte diplomer til hver enkelt robotejer.