I forbindelse med åbningen af Agromek 2016 benyttede messens formand, Sten Andersen, Dan Egtved, anledningen til at hædre 39 udtyillere, som har være med på alle 40 udgaver af Agromek siden 1975.

- Det er bestemt ikke en selvfølge, at man kan holde 40 gangs jubilæum. Men siden midten af 1970'erne har Agromek været et unikt mødested for hele branchen - et mødested, der er opstået ud af det helt særlige fællesskab, der er danske landmænd og dansk agroindustri imellem, sagde Sten Andersen i sin åbningstale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han konstaterede, at Agromek i starten kun fyldte nogle få haller i MCH, men op gennem 1980'erne; 1990'erne og 00'erne voksede Agromek sig større og større, og specielt i årene efter murens fald oplevede messen en kraftig tilstrømning af udenlandske besøgende.

Naturstridig udvikling

- Vi konkluderede dengang, at udviklingen i antallet af besøgende nærmest var naturstridigt idet antallet af landbrugsbesætninger faldt markant mens besøgstallet gjorde det modsatte, sagde han.

Den seneste udgave af Agriomek i 2014 havde flere end 46.000 gæster messen og hvoraf over 6.000 var fra udlandet.

Ifølge Sten Andersen er ambitionen i dag at udvikle Agromek i et tæt samarbejde med udstillere, landmænd samt alle andre interessenter for at fastholde Agromeks internationale position og fortsat tiltrække de rigtige gæster fra ind- og udland.

Trofaste udstillere

39 af de udstillere, der var med på den allerførste Agromek i 1975, har været med på alle Agromek-udstillinger siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I dag har vi alle 39 virksomheder repræsenteret her ved åbningen og jeg vil sige jer tusind tak for den trofaste opbakning i har vist Agromek. Over 40 års eksistens i denne branche er jo i sig selv imponerende og absolut ikke nogen selvfølge, sagde Sten Andersen og kaldte alle på scenen, hvor formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, overrakte en lille gave fra Agromek som tak for de mange års trofaste opbakning.

Også nye udstillere

Heldigvis er der også kommet mange nye udstillere på Agromek.

- Det er med stor tilfredshed, at vi i dag kan præsentere en Agromek, der fylder alle 13 haller her i messecenteret - foruden at vi har cirka 1.100 kvadratmeter stande udendørs, sagde Sten Andersen.

Også netværk

- I bund og grund kommer udstillerne for at møde sine kunder og for at vise den seneste produktudvikling. Landmændene kommer for at møde sine leverandører; måske finde nye leverandører og i det hele taget hente inspiration og viden til deres hjemlige bedrifter, sagde Sten Andersen.

Men han fremhæver også, at landmænd kommer for at netværke med både kollegaer og med leverandører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og netop for at imødekomme behovet for en bredere oplevelse, vil vi se flere netværksarrangementer og faglige events i fremtiden, sagde han.