Abonnementsartikel

På Agromek 2016 er der verdensspremiere på Amazones nye Cataya-rotorharvesåsæt, som blandt andet er blevet elektrisk.

På Agromek 2016 viser Brøns Maskinforretning, som er den danske importør af Amazone, en helt ny rotorharvesåsæt frem for først gang i Danmark - ja faktisk er det den første udstilling overhovedet, at den nye såmaskine vises frem på.

- Såmaskinen har faktisk først premiere på Sima 2017, som afholdes i Paris i februar, men vi er rigtig stolte af, at kunne få lov at vise den nye såmaskine frem her på Agromek, fortæller Anders Clemmesen, produktspecalist for Amazone hos Brøns Maskinforretning.

- En rigtig god detajle er, at såbakkerne kan deles i to, når de er rykket ud, hvilket gør det væsentligt lettere at håndterer.

- Anders Clemmesen, Brøns Maskinforretning.

- Såmaskinen skiller sig ud på flere områder, men først og fremmest er det en elektrisk såmaskine, hvor udsåningen er elektrisk, og det hele blandt andet kan styres fra en Isobus-terminal, også er der dobbelt så-skiveskær på maskinen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Dobbelt skiveskær

Som supplement til enkeltsåskiverne RoTeC og RoTeC Pro, introducerer Amazone de nye TwinTeC+ såskær på Agromek. I modsætning til de to velkendte RoTeC såskær, hvor sårillen dannes af en enkelt skive og en furerformer samt en dybdebegrænser, danner det nye såskær sårillen med dobbelte skiveskær.

Skærene har en diameter på 380 millimeter, og er monteret en smule forskudt i forhold til hinanden.

- Vi får en smal åbning til placering af såsæden, og efterfølgende trykkes rillen til med et gummihjul. Det nye såskær giver os mulighed for at komme op på 60 kg skærtryk, fortæller Anders Clemmesen, og påpeger den detajle, hvorpå armen til såskærene er påsvejset selve rammen i en V-fure, som giver et betydeligt større areal, til påsvejsningen af beslaget.

- Det er dermed til at give en øget styrke. Desuden er skærerne gummiophængt, hvilket betyder, at skærene kan give sig sidevejs og op og ned, hvis der rammes en sten eller lignende, uden det påvirker de øvrige skær, fortæller Anders Clemmesen

Elektrisk indsåning

Fra venstre side af maskinen betjenes og justeres langt de fleste områder. Foruden indsåningen, som nu foregår elektrisk, så har Amazone placeret en universalnøgle her, som kan bruges til alle justeringer.

- Nøglen kan bruges til skærtryk og skærdybde samt til at regulere slæbeplankens højde bag rotorharven, hvis der er sådan en monteret, fortæller Anders Clemmesen.

Når maskinen skal sås ind, sker det elektrisk, hvor indsåningsbakkerne blot drejes rundt, og når et håndtag er flyttet, så såsæden løber til bakkerne i stedet for såskærene, så foregår hele indsåningen elektrisk.

- En rigtig god detajle er, at såbakkerne kan deles i to, når de er rykket ud, hvilket gør det væsentligt lettere at håndterer, påpeger Anders Clemmesen.

Produktspecalisten fremhæver også, at lågen på venstre side ikke kan lukkes igen, hvis håndtaget til indsåning ikke er ført på plads, og derved undgår man fejlbetjening.

Integeret cellehjul

I bunden af såkassen findes der også nyheder, idet bundskod og cellehjul nu er en integeret enhed.

Der sidder to cellehjul, et i orange til mindre kerner, og et i grønt til større kerner. Fra ydersiden af såmaskinen indstiller chauffæren hvilke cellehjul der skal i indgreb.

- På Cataya er GreenDrill, som er vores såkasse til græsfræ eller måske efterafgrøder blevet en intergeret del af såmaskinen, og det er en løsning jeg er rigtig godt tilfreds med, fortæller Anders Clemmesen.