Abonnementsartikel

Støtten til de frivillige efterafgrøder skal hentes efter De minimis-principperne.

Den frivillige efterafgrødeordning, som skal søges allerede fra 2017, har til formål at beskytte kyst- og grundvandet, efter at landbruget med Fødevare- og Landbrugspakken fik mulighed for at bruge mere kvælstofgødning.

Støtten til ordningen skal findes i den såkaldte De minimis-forordning, som er en pulje på maksimalt 15.000 euro pr. landmand. Det er en støtteordning, som også kan søges til en lang række andre formål

- De minimis-forordningen er den eneste mulighed, vi har.

Steen Bonde, enhedschef i Miljø og Biodiversitet ved NaturErhvervstyrelsen.

Dermed er der mulighed for, at komme i klemme, hvis man i forvejen har søgt om midler fra puljen til andre formål. Men det er der dog ikke det store at gøre ved, mener NaturErhvervstyrelsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Eneste mulighed

- De minimis-forordningen er den eneste mulighed, vi har. Det er ikke lovligt at give støtten over landdistriktsprogrammet. Hvis støtten skal gives over landdistriktsprogrammet, skal der være tale om en ekstra indsats. De målrettede efterafgrøder er ikke en ekstra indsats men derimod en kompenserende indsats, som skal kompensere for den ekstra udledning, der kommer med de øgede gødningsnormer, siger Steen Bonde, enhedschef i Miljø og Biodiversitet ved NaturErhvervstyrelsen.

Vigtigt at bakke op

NaturErhvervstyrelsen opfordrer landmænd til at bakke op om ordningen og få etableret så mange efterafgrøder som overhovedet muligt.

- Det er vigtigt at slå fast, at det er afgørende, at man slutter op omkring den her efterafgrødeordning. Vi er nødt til at nå op på det her indsatsniveau i to år, hvis vi skal overholde vores forpligtelser over for EU, så hvis vi ikke når det ad frivillighedens vej, skal det nås med en obligatorisk ordning, som bliver uden kompensation, siger Steen Bonde.

Gavnlig placering

De øgede krav til efterafgrøder skal fordeles på de områder, hvor man kan opnå størst mulig effekt. Det sker for at efterkomme krav fra EU.

- EU har stillet nogle krav, som har gjort, at ordningen ser ud, som den gør. Blandt andet kommer der tre ansøgningsrunder, så vi er sikre på, at efterafgrøderne bliver placeret der, hvor de gør mest gavn. Det er en måde, hvor vi prøver at sikre, at vi når op på det krævede indsatsniveau, så vi ikke behøver at lovgive på området, siger Steen Bonde.