Brandfolkene i Midt- og Vestjylland har haft travlt, da de er blevet kaldt ud til to gårdbrande, det skriver Herning Folkeblad.

En gård i Vind og en gård i Hammerum har været ramt af voldsomme brande, og det betyder, at godt 5500 grise er i fare. Det drejer sig om 3500 svin på gården i Vind og 2000 svin på bedriften i Hammerum ved Herning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herning Folkeblad oplyser, at ingen mennesker skulle være kommet noget til ved brandene.

- Ved branden i Hammerum er det tilsyneladende ikke området med grisene, der står i flammer, men hallen med maskiner. Ilden har dog godt fat, og der blev ved otte-tiden bedt om yderligere forstærkninger - tre mand og en vogn - til branden i Hammerum, skriver Herning Folkeblad.