DLG vil nu også fokusere på svineproducenter, når grovvareselskabet afholder VækstForum.

DLG inviterer planteavlere og nu også svineproducenter indenfor til DLG VækstForum. De toneangivende virksomheder inden for gødning, planteværn, teknologi, planteforædling samt svin udstiller med ny produktudvikling. De præsenterer løsninger og bud på fremtidsscenarier. Der bliver dialogmøder og faglige indlæg for de besøgende - og naturligvis gratis mad og drikke.

- Vi glæder os til for niende gang i træk at byde velkommen til det populære og velbesøgte VækstForum. Denne gang vil vi afholde VækstForum i Herlufmagle-Hallen, så vi håber, at endnu flere landmænd, der normalt ikke kommer, vil møde op og få input til at skabe værdi i både mark og svinestald. Vi vil blandt andet sætte fokus på landmandens handelsstrategi, hvor mange nye værktøjer er kommet til. De svære markedsforhold gør, at det er vigtigt at udnytte Risk Management værktøjerne til fulde for at optimere økonomien, siger Jesper Andersen, DLG Øst, der er koordinator for DLG VækstForum og fortsætter:

- Vi er i fuld gang med at sammensætte et spændende program. Årets hovedtalere bliver Karen Hækkerup direktør for Landbrug & Fødevarer, der vil fortælle om den økonomiske krises indvirkning på landbruges struktur og de nye udfordringer/muligheder, det giver erhvervet. Formand i DLG, Niels Dengsø Jensen, holder et indlæg om, hvad færre og større landbrug kræver og betyder for DLG og landbruget. Og så kommer den tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen og giver et yderst interessant foredrag 'På kanten af livet' om hans kamp mod kræft.

Det endelige program for VækstForum bliver offentliggjort i december, men sæt allerede nu kryds i kalenderen den 4.-5. januar 2017. Der er udstillinger begge dage, mens de faglige indlæg er på første dagen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce