Høringsforslag til efterafgrøderegler møder kritik

Som en del af miljøregnskabet for landbrugspakken, har man fra regeringens side åbnet for en frivillig efterafgrødeordning med støtte, som skal få flere til at anlægge efterafgrøder.

Miljø- og Fødevareministeret har sendt et forslag til nye regler på området i høring, og de nye regler byder blandt andet på tre ansøgningsrunder. 1. februar åbnes der for ansøgning målrettet grundvandsområder, 1. marts åbnes der for ansøgning målrettet kystvandoplande med lav retention og 22. marts åbnes der for de resterende kystvandoplande med indsatsbehov. Den tilgang møder kritik fra Landbrug & Fødevarer:

- Det bidrager desværre ikke til at gøre det enkelt for landmanden, at efterafgrøderne skal udbydes i tre runder. Vi mangler stadig, at se detaljerne og baggrunden for denne proces, herunder den GEUS-rapport, som ventes snart, og som skal dokumentere grundvandets behov for kompenserende indsatser, siger Lars Hvidtfeld, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer.

I lovforslaget fremgår det, at en virksomhed får reduceret den samlede kvælstofkvote for planperioden, hvis virksomheden ikke har udlagt de arealer med frivillige efterafgrøder, hvor til der er indgivet ansøgning om national støtte i foråret 2017.

Lovforslaget indebærer, at en virksomhed der har søgt om frivillige kompenserende efterafgrøder med nationalt tilskud senest 21. april 2017, får reduceret den samlede N-kvote for planperioden 2017/2018 hvis virksomheden ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der er ansøgt om

eller hvis efterafgrøderne ikke er placeret på de arealer, som virksomheden har angivet i ansøgningen om tilskud.

Efter de gældende regler, vil 1 hektar manglende efterafgrøde medføre en N-kvotereduktion på 93 kg N for virksomheder der har udbragt under 0,8 DE/hektar i 2015/2016 og 150 kg N for virksomheder der har udbragt 0,8 DE/hektar, eller mere, i 2015/2016.

140.000 hektar

I lovforslaget bliver der også lagt op til, at der samlet set skal være 140.000 hektar efterafgrøder i Danmark.

- Vi er generelt uforstående overfor, at de nye gødskningsregler skulle medføre behov for så mange efterafgrøder, som der lægges op til i loven. Blandt andet tror vi ikke, at forskerne tager højde for, at det langt fra er alle landmænd, der bruger hele deres kvote, som vi netop har dokumenteret. Det viser sig, kun lidt over halvdelen af den ekstra gødning, der blev tilladt med fødevare- og landbrugspakken, er kørt ud på markerne, siger Lars Hvidtfeld.

Trods kritikken bakker Landbrug & Fødevarer dog stadig op om forslaget som en del af landbrugspakken:

- Vi bakker dog stærkt op om pakken og vil derfor gøre, hvad vi kan for at hjælpe regeringen med, at de frivillige efterafgrøder bliver udlagt som ønsket og på en måde, der tilfredsstiller EU-kommissionens bekymringer, så vi kan få ro om landbrugspakken, siger Lars Hvidtfeld.