TYSKLAND: Ikke færre end 2.629 udstillere fra 58 forskellige lande står klar til at byde de besøgende velkommen i messehallerne i Hannover. Det er en stigning på cirka otte procent i forhold til rekordåret 2012. EuroTier, som afholdes hvert andet år, har fokus på husdyrproduktion og produktion af biogas.

- EuroTier har udviklet sig til at være verdens største udstilling for professionel husdyrproduktion, og med de rekord mange udstillere, kan husdyrbrugere fra hele verden tilegne sig ny viden på messen, siger Dr. Reinhard Grandke, direktør for Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft (DLG), som arrangere messen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mere international

Væksten er drevet af udstillere fra anmdre lande end Tyskland, og af de 2.629 udstiller kommer de 1.495 eller 57 procent af udstillerne fra andre lande end Tyskland. Alene Holland er repræsenteret med 237 udstillere, og fra Kina kommer der 180 udstillere. Med 152 udstillere indtager Frankrig en tredjeplads blandt de udenlandske udstillere, mens Italien er nummer fire med 133 udstiller.

88 danske virksomheder er repræsenteret på EuroTier, og dermed indtager Danmark en femte plads blandt de udenlandske deltagere.