- Det er under jorden, at udbyttet grundlægges. Alt det, vi gør over jordoverfladen begrænser bare tabet, siger chefrådgiver Erik Sandal fra LMO.

Resultaterne fra OptiTill-projektet om reduceret jordbearbejdning, blev præsenteret torsdag 3. november i LMO-huset i Horsens.

Mødet blev indledt af to landmænd, der fortalte om deres praktiske erfaringer med Conservation Agriculture. Sarah Singla fra Frankrig beskrev, hvordan dyrkningssystemet, der har fokus på at bevare jordens frugtbarhed, hviler på principper om permanent jorddække, minimal jordbearbejdning og et godt sædskifte. Hendes marker er altid dækket af levende planter, da efterafgrøden bliver udsået før høst af hovedafgrøden, og den næste hovedafgrøde ofte bliver sået direkte i efterafgrøden.

- I skal betragte sollyset, som en ressource, der skal udnyttes så godt som muligt - enten til at producere en salgsafgrøde eller kulstof til jorden, forklarede den franske landmand, der så efterafgrøder som en investering og ikke en omkostning.

Josef Appel fra Sverige har gode erfaringer med, hvordan reduceret jordbearbejdning gør det lettere at færdes på jorden under nedbørsrige forhold.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- I skal forestille jer en jord, der er fuld af regnormegange og rodgange som en toiletrulle, der står på højkant. Der skal meget til for at presse den sammen. Hvis du lægger den ned, svarer det til en pløjet eller harvet jord. Så klapper den let sammen, når man kører på den.

Herefter gennemgik forskere fra Århus Universitet mekanismerne bag systemet. Der kom tal på, hvor meget planterødder og regnorm er i stand til at løsne jorden, og hvor godt organisk materiale er til at stabilisere strukturen.

Konsulenterne fra LMO kom med konkrete råd til, hvordan man passer bedst på sin jord og samtidig får en god økonomi. Planteavlskonsulent Kasper Holm Kristensen kom med praktiske anbefalinger til, hvordan man får mest muligt ud af sine efterafgrøder, der bedst sås før høst. Teknikrådgiver Søren Trads præsenterede nye beregninger af maskinøkonomi ved reduceret jordbearbejdning. Han kunne fortælle, at en harvning før såning er overraskende dyr med en hektarpris på op til 300 kroner. Ifølge planteavlskonsulent Erik Sandal er der mange, der harver, fordi man godt kan lide at se på den sorte jord.

- Generelt harver vi alt for meget. Du skal kun gøre det, hvis du kan forklare din medarbejder, hvorfor det skal gøres, sagde han.