Selvom mælkeprisen har været helt i bund, laver de bedste danske mælkeproducenter stadig overskud. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Der er stor spredning i driftsresultaterne for de danske mælkeproducenter, og generelt er lavere finansieringsomkostninger er den vigtigste enkeltstående forskel mellem producenterne med gode resultater og producenterne med dårlige resultater.
Bortset fra 2009 har det gennemsnitlige driftsresultat for den bedste kvartilgruppe af mælkeproducenterne med mindst 100 malkekøer generelt set været på den gode side af én million kroner for både de konventionelle og økologiske bedrifter. Det gennemsnitlige driftsresultat har været stigende fra 2009 til 2014, hvorefter udviklingen i 2015 var dårligere for de konventionelle bedrifter, mens de økologiske bedrifter kunne fastholde resultatet fra 2014, skriver Danmarks Statistik. I den samme periode har den dårligste kvartilgruppe haft underskud i samtlige år.
Meget ens
Men når der er så stor forskel på de bedste og de ringeste mælkeproducenter, så må de da gøre tingene på forskellig vis, skulle man tro.
Men sådan er det ikke nødvendigvis. Danmarks Statistik oplyser nemlig, at bedrifterne, som klarer sig bedst, er overraskende magen til bedrifterne, som klarer sig dårligt, når det kommer til strukturvariabler, der eksempelvis viser arbejdsindsats, alder og besætningsstørrelse.
Danmarks Statistik har fundet fremt il, at ejeren i gennemsnit er 47-50 år og bedrifterne er etableret i perioden 1991-1994. Arbejdsindsatsen er 7-8.000 timer, hvilket betyder, at der er ansatte på bedriften til at supplere landmandsfamiliens eget arbejde. Produktionen er baseret på omkring 200 malkekøer, resulterende i en samlet mælkemængde på cirka 2 millioner kg om året for konventionelle bedrifter og 1,7 millioner kg om året for økologiske bedrifter.
Højere ydelse
Mælkeydelsen i gruppen af konventionelle bedrifter med højt driftsresultat er i gennemsnit 9.531 kg pr. ko, mens ydelsen er 8.959 kg pr. ko for konventionelle bedrifter med lavt driftsresultat. Tilsvarende er mælkeydelsen 8.496 kg pr. ko for økologiske bedrifter med højt driftsresultat og 8.060 kg pr. ko for økologiske bedrifter med lavt driftsresultat. Det svarer til, at mælkeydelsen er 5-6 procent højere på bedrifter med højt driftsresultat. Højere effektivitet målt på mælkeydelse er derfor en del af forklaringen på forskellen i driftsresultat, oplyser Danmarks Statistik.
Afgørende faktor
Den helt udslagsgivende faktor er dog finansieringsomkostningerne.
Rentefaldet siden 2008 har bidraget til at forbedre økonomien for mælkeproducenterne. Renten er faldet for bedrifter i både bedste og dårligste kvartilgruppe målt efter driftsresultat. Fordi soliditeten er lavere på bedrifterne i det dårligste kvartilgruppe, betales en højere rente, men forskellen i betalt rente i procent for bedste og dårligste kvartilgruppe er blevet mindre, fortæller Danmarks Statistik.
I 2015 betalte de konventionelle bedrifter i dårligste kvartilgruppe 0,94 procent højere nettorente, hvilket ved en gæld på 45 millioner kroner (som er den gennemsnitlige gæld for en bedrift i den dårligste kvartilgruppe) betyder en ekstra rentebelastning på 0,4 millioner kroner Det tilsvarende tal for økologiske bedrifter i den dårligste gruppe er 0,64 procent ved en gæld på 33 millioner kroner, som betyder en belastning på omkring 0,2 millioner kroner
