Abonnementsartikel

Dansk Maskinhandlerforening forventer, at brancen fortsat skal igennem en større konsolidering på detail- og serviceniveau.

Dansk Maskinhandlerforenings formand, Jens-Aage Jensen, lagde i sin beretning på foreningens generalforsamling fredag i Aars ikke skjul på at maskinhandlerbranchen er inde i en kraftig opstillingsperiode.

- Netop omstillingen til en mere diversificeret forretningsmodel er blevet yderligere aktuel, efter at eksempelvis Agco som importør primo 2016 opsagde sit Valtra-forhandlernet med det formål at skabe færre og større forhandlerenheder - ligesom Semler Agros overtagelse af John Deere-forhandlinger rundt om i landet samt Danish Agros overtagelse af Claas-importen. Det er eksempler på, at branchen er i forandring, sagde han.

- Det har vel aldrig været mere tumultarisk og usikkert på importørniveau end det er lige nu.

Jens-Aage Jensen, formand for Dansk Maskinhandlerforening

- Med andre ord har det vel aldrig været mere tumultarisk og usikkert på importørniveau end det er lige nu, konstaterede han.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Værste i 26 år

Der var også fokus på strukturændringerne på redskabssiden.

Jens-Aage Jensen lagde ikke fingre imellem i sin kritik af den måde en række Väderstadforhandlere for nylig blev opsagt på.

- Der er ikke noget forkert i, at Väderstad vælger en anden strategi, men måden forhandlerne blev opsagt på er det værste, jeg har oplevet i mine 26 år i branchen, sagde han og tilføjede, at opsigelserne satte sindene i kog ude hos maskinhandlerne.

- Derfor gik Dansk Maskinhandlerforening ind i sagen sammen med de opsagte forhandlere og fik aftalt rimelige opsigelsesbetingelser for de tidligere Väderstad-forhandlere, sagde Jens-Aage Jensen.

Fortsat konsolidering

Ifølge Jens-Aage Jensen forventes branchen fortsat at skulle gennem en større konsolidering på detail- og serviceniveau.

- Dertil kommer at tilførsel af nye forretningsområder til en eksisterende maskinhandlervirksomhed kan medvirke til at udvide markeds- og kundesegmenter og på den måde styrke det samlede forretningsgrundlag, sagde han i sin beretning.