Hvilke nye miljøvirkemidler passer mon bedst til min bedrift?

Det spørgsmål stiller mange landmænd sig i denne tid, hvor der snart kun er to år til, at erhvervet skal i gang med at reducere kvælstofudledningen med målrettede virkemidler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er stadigvæk "early days", men skal vi have de bedste løsninger til gavn for både miljø og landbrug,

Irene Wiborg, projektchef i Seges Planter & Miljø

Med en oversigt udgivet af Seges' miljøteam får landmænd og deres rådgivere nu for første gang en samlet oversigt over de forskellige muligheder og deres fordele og ulemper. Det er ambitionen, at materialet kan bruges aktivt, så landmænd, landbrugsrådgivere og kommuner i samarbejde hurtigt kan finde de rigtige løsninger til lige netop det område de bor i.

- Det er et stort ønske fra mange landmænd, at få mere viden om, hvilke virkemidler, der kan sættes i spil i den målrettede kvælstofregulering, og hvordan de passer til de rigtige bedriftstyper, fortæller Irene Wiborg, der er projektchef i Seges Planter & Miljø.

Indtil nu er kun får af virkemidlerne officielt godkendt af myndighederne. Fra landbrugets side presses der dog voldsomt på for at få accelereret godkendelsen af flere virkemidler, så landmændene får flere skud i bøssen og dermed større fleksibilitet.

Seges nye materiale behandler både de allerede godkendte virkemidler og de, som forhåbentlig bliver aktuelle inden så længe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For landmændene er det vigtigt at være forberedte og have et solidt kendskab til området, understreger Irene Wiborg.

- Det er stadigvæk "early days", men skal vi have de bedste løsninger til gavn for både miljø og landbrug, så er det utroligt vigtigt, at vi kommer i gang med at vurdere mulighederne og planlægge den fremtidige indsats. Både i forhold til de kollektive indsatser og i forhold til den målrettede regulering, siger Irene Wiborg.