De sidste 10-15 år er udbrud af musetyfus (Salmonella Typhimurium) blevet meget sjældne, men sygdommen er ikke udryddet og kan fortsat pludselig dukke op og gøre stor skade i en besætning.

Det så vi i august i år, hvor musetyfus ramte en af de bedrifter, som vi er dyrlæger for. Netop fordi musetyfus er blevet så sjælden, er det ekstra vigtigt at have den i baghovedet og reagere med det samme, når man ser symptomer, som kan være tegn på sygdommen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I det aktuelle tilfælde kontaktede landmanden os meget hurtigt, efter han havde konstateret, at der var noget galt i besætningen. Hvis han havde valgt at vente en uge, havde det nok været meget vanskeligt eller umuligt at stille den præcise diagnose og dermed også at træffe passende forholdsregler.

Konsekvensen kunne være blevet, at mennesker eller andre besætninger var blevet smittet unødvendigt. Så galt gik det ikke her takket være den hurtige reaktion.

Besætningen er en økologisk malkekvægsbesætning med 160 køer af racen Dansk Holstein i Bording mellem Silkeborg og Herning. Torsdag den 11. august 2016 ringer ejeren, Torben Jensen, til Kvægdyrlægerne Midt. Han får hentet mælk dagligt, og han fortæller, at de sidste to dage er mælkemængden til mejeriet faldet med 25 procent.

Han har om formiddagen haft fodringskonsulent Vibeke Duchwaider fra Hedens og Fjorden I/S på besøg for at tjekke foderkvalitet, og der er udtaget prøver af kraftfoderet til undersøgelse for sammensætning set i forhold til det forventede indhold.

Der fodres med græsensilage, men den er ikke dårlig, og som den eneste ændring i foderet er der tidligere på ugen leveret nyt kraftfoder i silo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I telefonen fortæller Torben Jensen, at gødningen er tynd. Men hvad er inden for det normale, når køerne er på græs?

Vi aftaler, at han skal tage temperatur på 20-25 køer, og næste morgen vil vi tjekke en række køer umiddelbart efter malkning, når køerne står i fanggitteret. Desuden bliver det besluttet, at han skal få afhentet det leverede kraftfoder.

Allerede om aftenen har langt de fleste køer feber og mellem 39,5 og 41 grader celsius i temperatur. Næste morgen er dyrlæge Jens Philipsen i besætningen og undersøger en række køer.

På det tidspunkt er langt de fleste køer klinisk påvirkede med hængende hoveder, de slikker sig ikke om næsen, de har let flåd fra næsen, diarre og fortsat feber op til 41 grader. En enkelt ko har blodig diarre.

Koen med blodig diarre behandles, men øvrige køer behandles ikke. Der udtages tre gødningsprøver, hvor der er gødning fra syv køer. De indsendes til undersøgelse for vinterdysenteri (coronavirus) og salmonella.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere, i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 21. oktober.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses ved at klikke her. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.