I 2017 er hollandske Ploeger klar med en selvkørende gyllevogn.

Hollandske Ploeger, som hovedsageligt er kendt for teknik til optagning af specialafgrøder, især ærter, kan i 2017 præsenterer producentens første selvkørende gyllenedfælder.

Den hollandske producent er stadig sparsom med information, udover navnet, som bliver AT4103samt kubikmeter størrelsen som bliver 16 kubikmeter.

Modellen bliver en tre-akslet maskine, men Ploeger fortæller, at de også forventer større selvkørende gyllenedfælder i fremtiden.

Efter Agco stoppede produktionen af TerraGator i 2014 har rygterne gået om flere producenter, som vil tage kampen op, og starte produktionen af selvkørende gyllenedfælder, som Vredo og Vervaet på nuværende tidspunkt sidder ret alene på. Tyske Grant Kotte præsenterede på Agritechnica en selvkørende gyllenedfælder, som der dog ikke er set ret mange billeder af i aktion siden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det bliver spændende, hvordan Ploegers bud på en selvkørende gyllenedfælder vil blive modtaget på markedet. Hvornår vi kan forvente at se de første maskiner i aktion er stadig usikkert.