Hvad er det bedste korndyrkningssystem, hvis man ser på det store billede, hvor der tages hensyn til blandt andet udledning af drivhusgasser og næringsstoffer til miljøet, optimal arealudnyttelse samt den dyrkede jords kvalitet?
I samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har Novozymes udredt nogle af trådene ved hjælp af livscyklusanalyser af seks forskellige systemer med korndyrkning. De fandt, at tidligt sået vinterhvede, hvor halmen fjernes hver andet år og bruges til bioraffinering, er det bedste af seks forskellige korndyrkningssystemer, når man ser på den samlede miljøbelastning.
Resultaterne er publiceret i rapporten "Environmental Life Cycle Assessment of Danish Cereal Cropping Systems" udgivet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
Det store billede
I de seks systemer med korndyrkning indgik enten vårbyg eller vinterhvede, forskelligt såtidspunkt, brug af efterafgrøde og forskellig udnyttelse af halmen.
I analyserne tog forskerne højde for en række faktorer, herunder kerneudbytte, halmudbytte, kulstoflagring i jorden, udledning af drivhusgasser, udnyttelse af det dyrkede areal og tab af næringsstoffer til miljøet. Et centralt element i analyserne var udnyttelsen af kornhalmen, altså hvorvidt halmen blev nedmuldet på marken eller udnyttet i et bioraffinaderi til samproduktion af bioethanol, biogas og bioelektricitet.
Systemet med tidligt sået vinterhvede og eksport af halm hvert andet år, rangerede bedst, både når det gælder udledning af drivhusgasser og tab af næringsstoffer til miljøet.
Det skyldes blandt andet, at tidligt sået vinterhvede giver større udbytte af både kerne og halm, set i forhold til vårbyg og vinterhvede med normalt såtidspunkt. Ved mindre udbytter skal der nemlig spædes op med importeret korn, som så beslaglægger landbrugsareal et andet sted i verden. Et andet forhold på plus-siden i dette dyrkningssystem er, at halmen udnyttes til at erstatte benzin, naturgas og elektricitet.
Analysen viser også, hvor vigtigt det er at se ud over markniveauet, når man skal vurdere de samlede miljømæssige konsekvenser af kornproduktion. Forskerne bag undersøgelsen anbefaler, at man i højere grad ser på planteproduktion i et fuldt livscyklusperspektiv. Forskelle i udbytte mellem de forskellige dyrkningssystemer kan have væsentlig betydning for deres indbyrdes miljøprofil, og udnyttelse af halm til bioraffinering kan forbedre miljøprofilen betydeligt.
- Samarbejdet med jordbrugsforskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har været særdeles udbytterigt og har løftet analysen op på et højt fagligt niveau, siger bæredygtigheds-specialist ved Novozymes Jesper Hedal Kløverpris, som har forestået livscyklusanalysen.
Professor Bent T. Christensen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, er helt enig:
- Dette samarbejde har ført til resultater, som har givet os en ny og meget mere nuanceret vinkel på bæredygtighed i kornproduktionen, siger han.
