Sensorer til montering i traktorens frontlift gør det muligt at måle jordens tilstand i realtid mens traktoren kører over marken. Dermed kan jordbearbejdningen automatisk reguleres i forhold til observation af jordtype, jordpakning og jordens vandindhold.

TopSoil Mapper hedder den nye løsning, som er kåret som en trestjernet nyhed på Agromek 2016 og præsenteres af Geoprospectors GmbH.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sensorerne måler jordens elektromagnetiske ledningsevne i flere dybder. Observationerne kan traktorføreren direkte følge og for eksempel se dybden af muldlaget, så jordbearbejdningen løbende kan tilpasses forholdene.

Sensoren kan for eksempel også bygges sammen med systemer, der styrer bearbejdningsdybden af monterede redskaber.

Målinger fra sensorer kan også lagres og præsenteres på kort, som senere kan ligge til grund for analyser af markernes tilstand