Regeringen præsenterede for nylig sit udspil til en ny beskatning af ejerboliger. Ændringer kan bevirke en uheldig fastfrysning og øge forskellen i beskatningsgrundlaget mellem land og by, mener chefrådgiver fra rådgivningsvirksomheden LMO, Sonja Sørensen
Der er flere punkter i regeringens udspil, som bekymrer LMO's skatteeksperter. Blandt andet vil en sikkerhedsmargin på 20 procent under den egentlige vurdering være uheldig for mange ejere af eksempelvis en landejendom.
- Det vil formentligt betyde, at de ejendomme, som er vurderet for højt i forhold til andre ejendomme vil få utroligt svært ved at få en klagesag igennem. Retssikkerhedsmæssigt kan ejeren blive stillet dårligere, hvis ændringen reelt betyder, at man ikke har nogen klagemulighed. Jeg mener, at fastsættelsen af et beregningsgrundlag på 20 procent under vurderingen enten er indholdsløst eller har til formål at reducere klagemulighederne. Hvis alle skal have et reduceret grundlag, kan man ligeså godt reducere beskatningsprocenten og tage udgangspunkt i den aktuelle vurdering, siger chefrådgiver i LMO, Sonja Sørensen og fortsætter:
- Jeg sætter spørgsmålstegn ved, om man vil få en reel klagebehandling, hvis ens ejendom er 1,7 millioner kroner værd men vurderes til to millioner kroner og på grund af forsigtighedsprincippet får et beregningsgrundlag på 1,6 millioner kroner? Er forsigtighedsprincippet i virkeligheden foreslået for at afskære klager? Hvis ejendomsvurderingen er 20 procent for højt, er beregningsgrundlaget jo også 20 procent for højt.
En anden ting, som Sonja Sørensen er bekymret for, er om de store besparelser på boligskatter i hovedstadsområdet, som der er lagt op til, reelt sker på bekostning af yderområderne i Danmark og dermed mange ejere af landejendomme.
- Det virker til, at man vil fastfryse de store forskelle, som vi allerede oplever i dag og dermed øge distancen mellem land og by, mener Sonja Sørensen.
Hvad med genoptagelsesreglerne?
Chefrådgiveren havde håbet, at der i det nye skatteudspil havde været noget konkret omkring genoptagelsesreglerne. Skat har nemlig indført en praksis, hvor de automatisk ændrer vurderingen af en landbrugsejendom til en beboelsesejendom, hvis der afstås jord, så man ender på under 5,5 hektar.
- Dette gør, at ejendomsskatten stiger voldsomt, og stigningen viser sig først ved opkrævningen af ejendomsskatten, hvor klagefristen er udløbet. Det er et stort problem, at Skat ikke vil genoptage disse sager, for det har utrolig stor økonomisk betydning for den ejer af en landejendom, som får en fejlagtig vurdering, siger Sonja Sørensen.
Hun oplever det retssikkerhedsmæssigt som et stort problem:
- Jeg håber naturligvis, at Skatteministeriet snarest vil revurdere genoptagelsesreglerne.
