Hvornår er man inhabil? Det er det centrale spørgsmål i sagen om Flemming Fuglede Jørgensen, formand i Bæredygtigt Landbrug, der er blevet centrum for en stærk kritik i dagbladet Information. Kritikken er opstået, efter BL-formanden, som medlem af bestyrelsen i Promilleafgiftsfonden for Landbrug, var med til at bevilge offentlige støttekroner til en ansøgning om fondsmidler fra Bæredygtigt Landbrug.

Flemming Fuglede Jørgensen har i Maskinbladet afvist, at der skulle være hold i beskyldningerne fra historien hos Information om, at hans dobbeltrolle var tvivlsom, og at der skulle være tale om korruption. Til Maskinbladet sagde Flemming Fuglede Jørgensen blandt andet:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er den måde, man arbejder på i den fond. Jeg har fulgt fondens habilitetsvejledning til punkt og prikke, så hvis det jeg har lavet, er angribeligt, så er det den måde, fonden er bygget op på, der er forkert. Vi har ikke gjort noget forkert.

Flemming Fuglede Jørgensens forklaring om, at han intet galt har gjort, bliver nu bakket op af Michael Brockenhuus-Schack, der er formand for bestyrelsen i Promilleafgiftsfonden for Landbrug.

- I den konkrete sag har vi vurderet, at der ikke var tale om inhabilitet i henhold til den habilitetsvejledning, som vi arbejder efter, siger han til Maskinbladet.

Særlig vejledning

Den habilitetsvejledning som både Flemming Fuglede Jørgensen og Michael Brockenhuus-Schack henviser til er et dokument udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen, og i dokumentet fremgår det, at vejledningen har følgende formål:

"Produktions- og promilleafgiftsfondenes bestyrelser er en del af den offentlige forvaltning, og er derfor omfattet af forvaltningslovens regler om habilitet/inhabilitet. Vejledningen skal tjene som en hjælp til fondenes bestyrelser i situationer, hvor der er opstået tvivl om et bestyrelsesmedlems habilitet."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dokumentet er udarbejdet i 2014, og den verserende sag om Flemming Fuglede Jørgensen bunder i et bestyrelsesmøde fra 2012. Det var dog i praksis, ifølge Maskinbladet oplysninger, den samme habilitetsvejledning, som man fulgte dengang. I habilitetsvejledningen står der følgende om inhabilitet i bestyrelsen for Promilleafgiftsfonden for Landbrug:

"Når det, som med produktions- og promilleafgiftsfondene, er bestemt i lovgivningen, at bestyrelsen skal sammensættes af bestemte interesseorganisationer, kan det forhold, at bestyrelsesmedlemmet (eller den forening/virksomhed medlemmet deltager i ledelsen af) er under indflydelse af en generel interesse i den pågældende sektor, ikke i sig selv begrunde inhabilitet."

Denne tolkning af habilitetsreglerne deler Lone Andersen, der ligeledes er med i bestyrelsen for fonden samt viceformand i Landbrug & Fødevarer:

- Hvis jeg har ansøgt om noget fra min egen gård, så skal jeg ikke være der. Hvis jeg har søgt på vegne af Landbrug & Fødevarer, så er der ikke noget problem. I sådan en faglig bestyrelse, bliver man nødt til at have nogle folk, der har viden om planter, jord og de faktiske forhold, og det har man ikke, hvis de skal stå uden for døren, siger hun til Maskinbladet.

Uundgåeligt sammenfald

Promilleafgiftsfonden for Landbrug skal årligt distrubere et trecifret millionbeløb til projekter inden for landbruget med fokus på eksempelvis afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og dyrevelfærd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Per Kølster, der er formand for Økologisk Landforening og medlem af bestyrelsen for Promilleafgiftsfonden for Landbrug, forklarer, at man ikke kan undgå, at der er sammenfald mellem medlemmer af bestyrelsen og folkene bag de ansøgninger, som fonden behandler.

- Fonden er sammensat af folk, der har kendskab til landbrugets forhold. Det er umuligt at undgå en sammenblanding mellem fonden og de folk der søger. Jeg har det sådan, at vi har et unikt og spændende system, som andre lande vil være os misundelig, siger han.

Per Kølster kan heller ikke genkende den kritik, der har været af Flemming Fuglede Jørgensens dobbeltrolle i behandlingen af ansøgningen fra Bæredygtigt Landbrug.

- Vi må bare henvise til de regler, som vi arbejder under. Der er - mig bekendt - ingen uoverensstemmelser mellem det, der er forløbet i den konkrete sag, og de regler, som er gældende for fondens bestyrelse, siger han til Maskinbladet.

Efter omtalen af Flemming Fuglede Jørgensens dobbeltrolle har NaturErhvervstyrelsen valgt at gå ind i sagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har i NaturErhvervstyrelsen bedt fondens bestyrelse om en redegørelse om denne sag, siger Lars Kolze, der er enhedschef for jura i NaturErhvervstyrelsen, og han ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, før han har set redegørelsen.

Hvilke regler gælder?

Når flere medlemmer af bestyrelsen henviser til habilitetsvejledningen, som giver markant bredere rammer for, hvor længe et bestyrelsesmedlem kan betragtes som habil i en sag, så er det dog ikke sikkert, at den hellige grav er velforvaret.

- Man kan ikke lave om på nogle regler med en vejledning. De rigtige regler er dem som står i forvaltningsloven. Rent juridisk er en vejledning ligegyldig. Det er ligesom hvis man laver en folder, hvor man prøver at forklare nogle regler. Det gør ingen forskel rent juridisk, siger Steen Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

Meget tyder også på, at der er ændringer på vej til habilitetsvejledningen fra 2014. Rigsrevisionen lavede i 2015 en gennemgang af landbrugets fonde - herunder også Promilleafgiftsfonden for Landbruget. I Rigsrevisionens rapport bliver der udtalt en kraftig kritik af habilitetsvejledningen.

- Det er Rigsrevisionens opfattelse, at NaturErhvervstyrelsen på grund af fondenes bestyrelsessammensætning har fundet det nødvendigt at fortolke spørgsmålet om konkret inhabilitet meget snævert og dermed har indskrænket inhabilitetsbegrebet på en måde, som Rigsrevisionen ikke tidligere har set, fremgår det i rapporten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den kritik har Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V), der er den ansvarlige minister på området, svaret på. Han lægger op til, at man skal se nærmere på habilitetsvejledningen for bestyrelsen i Promilleafgiftsfonden for Landbruget:

- Jeg kan oplyse, at NaturErhvervstyrelsen har besluttet at revidere vejledningen, således at habilitetsvurderingen skærpes i forhold til bestyrelsesmedlemmer, som er fagligt ansvarlige for et projekt, typisk som projektleder, eller i øvrigt må vurderes at have en betydelig karrieremæssig interesse i projektet eller blot har underskrevet ansøgningen. Kun i de tilfælde hvor det efter et konkret skøn vil være klart ubetænkeligt at lade bestyrelsesmedlemmet sidde med til behandlingen af ansøgningen, vil bestyrelsesmedlemmet fortsat kunne deltage. Den skærpede vurdering skal anlægges, også i de tilfælde hvor vedkommendes personlige økonomi eller arbejdsforhold ikke umiddelbart berøres af projektet, skriver ministeren i sin beretning om Rigsrevisionens gennemgang af landbrugets fonde.