Det er ikke alene erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, der skyder planerne ned om 10 store svinefarme med en årlig produktion på 1,6 millioner slagtesvin med støtte fra Vækstfonden som økonomisk grundlag - og dermed skatteyderpenge.

Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen understreger over for Maskinbladet, at hans fokus ligger hos den allerede eksisterende svineproduktion, men at han på den anden side ikke vil skyde forslag ned på forhånd:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Pensionskasserne interesserer sig for området, men de skal kunne tjene penge på det. Det er just det, som er problemet i øjeblikket på grund af for dårlige og stramme konkurrencevilkår, siger Erling Bonnesen.

Skal være en forretning

Venstres landbrugsordfører understreger, at erhvervets konkurrenceevne skal forbedres, så der igen kan tjenes penge på svineproduktion:

- Det vil være alle tiders, hvis Vækstfonden kan medvirke til at åbne for nye investeringer i slagtesvinestalde, så vores nuværende producenter kan komme i gang. Når man af kalkulerne kan se, at økonomien hænger sammen, er der landmænd, som vil investere. Så vil det være rart, hvis pensionskasserne står parat med kapital. Uanset, hvem der skal investere, skal der være forretning i det, siger Erling Bonnesen til Maskinbladet.

Bider ikke til bolle

Planen er, at staten lægger en halv milliard kroner i Vækstfonden og pensionsselskaberne skal så komme med halvvanden milliard kroner yderligere.

Indtil videre har det dog knebet med interessen fra pensionsselskabernes side, fordi de ikke har kunnet få øje på et rimeligt økonomisk afkast. dog ikke bidt til bolle - angiveligt fordi de ikke tror på, at det er en fornuftig investering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der bliver ifølge Troels Lund Poulsen nu arbejdet på en model, der er målrettet effektive, men gældsplagede landmænd.