Regeringen har sat en halv milliard kroner af til Dansk Landbrugskapital, der er navnet på den redningsfod, som skal hjælpe landbruget tilbage på sporet igen. Nu skriver dr.dk, at man i et udkast til anvendelsen af Dansk Landbrugskapital, som dr.dk har set, foreslår, at alle pengene bruges på etableringen af 10 kæmepstore svinefarme med 1000 hektar jord til hver.

Samlet set drejer det sig om to milliarder kroner, da planen er, at regeringen leverer en halv milliard kroner, og at pensionskasserne bidrager med halvanden milliard kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dr.dk skriver, at man på de 10 store svinefarme skal producere 1,6 millioner slagtesvin om året, og at halvdelen af svinene skal produceres uden medicin.

Det skal understreges, at det endnu ikke er sikkert, om den foreløbige plan, der ifølge dr.dk er dateret i april, ender med at blive til virkelighed. Planen er dog de første dokumenter, der er sluppet ud fra arbejdet med Dansk Landbrugskapital.