Efter lange dage i mejetærskeren er det nu tid til, at kornet skal tørres, og her kan der være penge at spare.
- Hvis man arbejder med plantørring uden hygrostatstyring, er det vigtigt, man får installeret en sådanstyring på sit anlæg. Det er uanset, om man tørrer med opvarmet luft eller ej, siger Gunnar Schmidt, der er konsulent hos Energi & Teknik, og fortsætter:
- Det koster lidt at at anskaffe og installere styring, men for større anlæg vil det forholdsvis hurtigt tjene sig hjem igen.
Gunnar Schmidt, konsulent hos Energi & Teknik
- Når man bruger styring, har man styr på tørreluftens relative fugtighed. .. Styringen er en ubetinget fordel, idet den styrer tørringen mere optimalt end mennesker. Samtidig kan styringen sikre , at man når den ønske slutfugtighed i kornet, uden at omkostningerne løber løbsk, siger han.
Den elektroniske styring er ikke gratis, men ifølge Gunnar Schmidt kan det godt betale sig for de fleste:
- Det koster lidt at at anskaffe og installere styring, men for større anlæg vil det forholdsvis hurtigt tjene sig hjem igen. Det giver hurtigere nedtørring og bruger mindre energi. En en del tilfælde kan styringen betyde, at man kan tørre uden opvarmning af luften, siger han.
Med den elektroniske styring får man også mest ud af den varme, man tilfører luften, hvis man tørrer med opvarmet luft.
- Jo varmere luft man kører med desto lavere er energiforbruget pr. kg fordampet vand. Det lyder skørt, men hvis man opvarmer tørreluften med 20 grader, så skal man bruge en bestemt mængde kubikmeter luft for at fjerne ét kg vand. Hvis man opvarmer tørreluften til det dobbelt, så koster det den dobbelte energimængde. Samtidig vil tørreluften nu kunne fjerne mere end den dobbelte vandmængde. Derfor falder energiforbruget, når man øger temperaturen, siger Gunnar Schmidt.
Hent varmen
Selvom det er vigtigt at bruge elektronisk styring, så er der et andet område, hvor man kan spare på energiforbruget, når man skal tørre korn.
- Hvis man har en landbrugshal med et godt tag, så kan man tage luften oppe under taget og bruge til tørringen. På den måde kan man spare op til 80 til 90 procent, når vi måler på opvarmningsenergien, siger Gunnar Schmidt, der påpeger, at man i gennemsnit skal regne med et forbrug på en halv liter olie pr. tønde korn om året.
Gunnar Schmidt fortæller ligeledes, at netop korntørring er et område, hvor landbruget kan mindske CO2-udledningen, som det er planen i følge de seneste klimaplaner.
- Er man økolog og ønsker at tørre 100 procent med biovarme, er der kommet nye biofyrede varmluftovne på markedet, som på enkel vis kan løse denne opgave. . Hvis man går op i fornybar energi og at belaste omgivelserne mindst muligt, så giver det god mening. Hvis der bliver lavet planer for reduktion af udledningen af CO2, så er der her teknisk mulighed for at gøre noget, uden at det bliver meget dyrt, forklarer han.
Arbejdet stopper ikke
Når kornet er tørret og lagt på lager, betyder det dog ikke, at man kan holde fri indtil næste forår.
- Når man har afsluttet tørringen, skal kornet afkøles, og man bør ubetinget føre tilsyn med lagerbeholdningen. Korn er en levende organisme, og selvom det er tørt og nedkølet, så skal man inspicere det mindst hver 14. dag. Der kan udvikles små mængder fugt og varme, og hvis man ikke holder øje, står man pludselig med korn befængt af mug, som er uegnet til foder, siger Gunnar Schmidt, og forklarer, hvorfor mange glemmer at holde øje med lageret.
- Det er kedeligt at lave tilsyn, og derfor springer folk opgaven over. Ni ud af ti gange vil der ikke være noget at bemærke, men den tiende gang er det vigtigt at få stoppet i tide. Kornbeholdningen er et økonomisk aktiv, som man kan vælge at passe på, eller man kan vælge at lade det stå til. Har man råd til det sidste, spørger Gunnar Schmidt.
