Abonnementsartikel

Landbrug & Fødevarer får en ny direktør for Politik & Kommunikation.

Morten Høyer indtræder i direktionen som ny politisk direktør i Landbrug & Fødevarer. Morten får ansvaret for "Politik og Kommunikation", som kommer til at bestå af områderne Medlemsforhold & Koncernkommunikation, Erhvervspolitik, Miljø, Energi & EU og Public Affairs.

- Politik og kommunikation bliver i stigende grad to sider af samme sag, og vores politiske resultater hænger tæt sammen med vores evne til at kommunikere med såvel befolkning og politikere som vores egne medlemmer. Ved at samle Medlemsforhold & Kommunikation med de politiske områder skaber vi en stærkere ramme om vores politiske interessevaretagelse, siger Morten Høyer.

Morten Høyer er 42 år, uddannet Cand scient adm og har arbejdet med og i politik det meste af sit liv. Han har blandt andet været politisk rådgiver i Socialdemokraternes analyse- og informationsafdeling, særlig rådgiver i tre ministerier og har senest arbejdet som erhvervspolitisk chef hos Landbrug & Fødevarer.

Han kender både livet på Christiansborg, i ministerierne og også set udefra fra Axelborg og har ifølge Landbrug & Fødevarer derfor en stor viden om interessevaretagelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce