Japanske landmænd har meget god økonomi lige nu. Det er der flere forklaringer på, blandt andet at valutakursen er god og energien er billig, men subsidier og toldbeskyttelse er også meget væsentlige faktorer, som har været med til at sikre japanske mælkeproducenter et stabilt økonomisk klima i mange år, og det har samtidig givet tillid til at foretage investeringer.

- Økonomien går dog altid op og ned i mælkeproduktionen, siger Hiroki Suigetsu, der er direktør for mælkeudstyrs- og robotafdelingen i virksomheden Cornes AG, der forsyner japanske landmænd med europæisk teknik, blandt andet fra virksomheden One2Feed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det Japanske klima minder på nogle områder om det danske, men i Japan er der større udsving på årstiderne.

Hiroki Suigetsu, direktør for mælkeudstyrs- og robotafdelingen i virksomheden Cornes AG

Hiroki Suigetsu understreger stabiliteten ved at fortælle, at mælkeprisen har ligget stabilt på et niveau, der svarer til mellem 80 og 85 eurocent de seneste 40 år, selv om alle andre priser er steget i samme periode.

Kooperativ

75 procent af de japanske landmænd er organiserede i lokale kooperativer eller foreninger, som også driver banker, og det bevirker, at foreningerne udvælger de farmere, de vil satse på.

Det er svært at sige noget generelt om de kriterier, som landmændene vælges ud fra, fordi de forskellige kooperativer og foreninger har forskellige karakteristika.

Det er også foreningerne, som forhandler priser to gange om året med de private mejerier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er også støtte fra regeringen til mælkeprisen - ikke mindst i kraft af told på importerede mælkeprodukter.

To områder

Japan har cirka 17.000 landmænd, og mælkeproduktionen foregår typisk på den nordlige ø, Hokkaido, der er tyndt befolket, flad og velegnet til foderproduktion, eller på hovedøen, der er befolkningstæt og har mange, floder, skove og bjerge.

Der er forskel på, hvordan produktionen foregår i de to områder.

Hovedparten af mælkeproduktionen foregår på Hokkaido, hvor gennemsnitsbesætninger har 75 køer.

I resten af landet er den gennemsnitlige besætningsstørrelse 40 køer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Generationsskifte

Gennemsnitsalderen for japanske mælkeproducenter er over 60 år, og det giver et naturligt behov for generationsskifte på mange bedrifter.

Der er blandt unge landmænd en stor interesse for at komme hjem og overtage en bedrift, fordi der er store tilskud til at bygge stalde og investere i udstyr.

Strukturudvikling

Som i Danmark bliver der også færre mælkeproducenter i Japan, men også der bliver der flere køer pr. bedrift.

Det er hovedsageligt på Hokkaido, at besætningerne vokser, og de små bedrifter stopper. Det er et stort og fladt område uden ret mange mennesker, og området har velegnede arealer til at dyrke majs og græs.

Jordens kvalitet er dog forskellig fra egn til egn og kan være både god og dårlig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bindestalde

70 procent af de japanske mælkeproducenter har bindestalde, og der bygges fortsat nye bindestalde.

Der er ingen lovgivning om hold af husdyr, og køerne står typisk inde hele året - også i bindestaldene.

Til gengæld er bindestaldene ofte automatiserede, og i nogle tilfælde også forsynet med automatiske robot-malkeanlæg, hvor robotten kører på skinner i loftet.

Der ruttes dog ikke med pladsen i staldene, fordi det er dyrt at bygge, blandt andet på grund af sikring mod jordskælv og store snemængder.

- Det Japanske klima minder på nogle områder om det danske, men i Japan er der større udsving på årstiderne. Det vil sige mere sommer om sommeren og mere vinter om vinteren, hvor temperaturerne let runder minus 25 grader celsius.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen harmonikrav

Der er heller ikke regler om harmoni mellem husdyr og jord.

Hans Scriver fra One2Feed fortæller om et møde med en mælkeproducent på den japanske hovedø, der har 1.300 køer og efter eget udsagn meget jord - 26 hektar. Landmanden rejste flere gange årligt til Nordamerika for at købe foder.

Og gyllen separeres typisk og der fremstilles kompost af den, hvilket er en stor omkostning.

Dyre køer

Japan har en helt anden prisstruktur, end vi kender det i Danmark. For eksempel koster en malkeko 8.000 euro.

Det er ifølge Hiroki Suigetsu forholdsvis dyrt. Prisen var for få år siden kun den halve, men prisen er steget, fordi mange ekspanderer på grund af god økonomi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilsvarende er foderet også meget dyrt, selv om mange farmere på den nordlige ø, Hokkaido, selv producerer en stor andel af grovfoderet. Men særligt på hovedøen er der stor import af grovfoder fra eksempelvis Nordamerika.