Meldingen fra Arla er, at vi skal vænne os til, at mælk ikke bare er konventionel eller økologisk, men også kan have andre anprisninger, for eksempel græsmælk eller mælk fra køer, der ikke har fået foder fremstillet ud fra genmodificerede afgrøder. Sidstnævnte er lige nu højaktuelt. Lad os kalde det non-GMO-mælk her, selvom det ikke er helt korrekt.
Det giver et tillæg på mælkeprisen og vil give nogle producenter en mulighed for at omlægge produktionen og tjene på det. For andre vil det være en større udfordring, og under alle omstændigheder skal det overvejes nøje på den enkelte bedrift.
Nogle mælkeproducenter bliver enormt frustrerede over, at der stilles yderligere krav for at opnå en merpris i en tid, hvor alle os, der på den ene eller den anden måde arbejder med konventionel mælkeproduktion, må indrømme, at det på godt jysk, "bare er træls". Rollen som rådgiver er, at hjælpe vores mælkeproducenter med at se mulighederne - de åbne døre - på de enkelte bedrifter. Det er også vores opgave at lukke dørene, hvis det, der gemmer sig bag ikke er relevant.
At producere non-GMO-mælk er en mulighed for nogle, men ikke for alle, og det behøver bestemt ikke at være en god forretning for alle, men det vil være det for nogle.
I sojaprodukter er sandsynligheden for, at der er anvendt GMO-afgrøder meget stor. I rapsprodukter kan være det, men er det sjældent. Importerede majskerner kan også være fra GMO-majs. Lad os koncentrere os om sojaprodukterne.
Der er lavet en del studier, som viser at rapsprodukter sagtens kan erstatte sojaprodukter. Der findes også mange mælkeproducenter, som aldrig anvender soja i deres rationer, lige som der findes et dansk demonstrationsforsøg, som viser, at der ikke opnås en merydelse når sojaskrå medtages i besætninger, som ikke anvendte sojaskrå i forvejen (Røjen, 2015).
Udenlandske studier peger faktisk også på, at vomnedbrydeligheden af råprotein i raps måske er overvurderet. Det vil sige, at AAT-niveauet måske faktisk reelt er højere end tabelværdierne anviser, og dermed bliver AAT-problemet måske begrænset.
Ses der på scenarier-foderplaner, hvor grovfoderandelen er baseret på halv græsensilage og halv majsensilage, har det betydet at en erstatning af soja med raps, at der skal flere kg. raps til at erstatte sojaskråen. Hvis det ekstra foder betyder, at køerne ikke kan optage den planlagte fodermængde, ja så får det naturligvis den konsekvens, at der bliver mindre energi til den enkelte ko og dermed mindre mælk.
Ses der på de økonomiske konsekvenser, afhænger de helt naturligt af prisforholdet mellem raps og soja.
En teoretisk beregning baseret på en foderplan afstemt til et ydelsesniveau på 10.500 kg EKM (stor race), en pris på rapskager på 200 kroner pr. 100 kg., rapsskrå til 206 kroner pr. 100 kg. og en pris på sojaskrå på 280 kroner pr. 100 kg. viser, at der er en gevinst ved at bytte soja med raps, også selvom køerne vil falde knap et kg. mælk pr. dag i ydelse. Foderomkostningerne reduceres med 1,06 kroner pr. ko pr. dag og med et tillæg på mælkeprisen på 7,5 øre ved levering af non-GMO-mælk giver det en forskel i "mælk minus foder" på 125.000 kroner pr. år på en bedrift med 170 årskøer.
Stiger prisen til 270 for rapskager, 220 for rapsskrå og 300 kroner pr. 100 kg. for sojaskrå vil mælk minus foder reduceres til cirka 79.000 kroner.
Dette er teoretiske beregninger, men de peger stadig i retning af, at der for nogle mælkeproducenter vil være gode muligheder for en ekstra indtjening.
Læs mere i Bovilogisk
Læs mere, i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 16. september.
Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses ved at klikke her. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.
Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.
