Skal man satse offensivt eller defensivt?
Skal man sætte alt på ét bræt?
Tør man gå selv?
Kan man score på en god strategi, eller risikerer man bare at score et stort selvmål?
Og hvor gode er de andre egentligt?
Nej, det handler ikke om Superligaen i fodbold. Det handler om noget rigtigt vigtigt, nemlig kartofler.
Fire aktører inden for kartoffelbranchen deltager således i Heden & Fjordens kartoffelmatch, hvor der måske nok findes en vinder blandt de fire, men i den sidste ende er det landbruget og kartoffelavlerne, der kommer til at stå tilbage med gevinsten.
Rådgivningscentret Heden & Fjorden, KMC, AKV Langholt og kartoffelproducenten Kjargaarden er gået sammen om en match, hvor de på en mark ved Herning dyrker kartofler ud fra forskellige strategier.
- Vores formål med at etablere forsøget er at sammenligne forskellige dyrkningssystemer siger chefrådgiver, Plante & Miljø, Brian Møller Lauridsen.
Heden & Fjorden har i deres del af forsøget arbejdet meget med jordløsning. Rodudviklingen i kartofler afhænger meget af, om rødderne kan finde løs jord at vokse i. Kartofler har potentiale til at sende rødderne ned i en meters dybde, men på den grovsandede jord har de svært ved at komme under pløjelaget.
Desuden foretages der løbende bladsaftanalyser, men selv om der således foreligger en del tal herfra allerede, vil resultaterne herfra også først være anvendelige, når input og output kan gøres op til sidst.
I praksis er det forsøgsstationen Ytteborg, der står for lægning, planteværn og al den øvrige behandling undervejs.
- Der er lagt ret vide rammer for forsøget, fortæller forsøgsleder Steen Møller Madsen. Der er ikke sat begrænsninger på, og derfor må deltagerne blandt andet også give mere gødning, så forsøgene er realistiske.
Det handler om jordbearbejdning, lægning, placering af gødning, tildeling af eftergødning, bladprøver, ukrudtsbehandling og svampebehandling.
Matchen fortsætter helt frem til levering til fabrikken, hvorefter der regnes økonomi på de forskellige behandlinger.
Er stort godt?
Den ene af deltagerne Kjargaarden skiller sig ud fra de andre ved blandt andet at køre med store maskiner fra deres egen maskinpark. De kører blandt andet med GPS, så de kan køre præcist samme sted fra gang til gang.
- Det er jo interessant at se, om det vil gøre nogen forskel, at de kører med det nyeste grej hvor jordløsning og placering af gødning sker i en arbejdsgang, siger Steen Møller Madsen. Vi kører jo med gamle maskiner i en noget anden prisklasse, så det bliver spændende at se sammenligningen, siger han.
Steen Møller Madsen regner også med, at matchen vil kunne give svar på, hvilken sprøjtestrategi, der giver de bedste resultater, når udgifter og udbytte måles op i den sidste ende.
Svamp og vand
Udgifterne ved selve jordløsningen kan vise sig at blive en vigtig faktor i regnestykket. Tre af forsøgene er således pløjefri.
De fire deltagere har desuden valgt forskellige strategier for at svampebehandle og for at vande.
Omkring netop skimmelbekæmpelsen kan man vælge både offensive og defensive strategier, og her kan der være stor gevinst ved at have is i maven og reducere dosis. Typisk sprøjtes hver syvende dag så det bliver nemt til 10-12 behandlinger mod svampe. Men det kan nemt vise sig at være dyrt at spare. Hvis der først er etableret et svampeangreb skal der anvendes langt dyrere midler til at bekæmpe skimmelen.
Vandingen har Kjargaarden stået for, og den har dermed været generel.
Mere kartoffel for pengene
For AKM, en af fabrikkerne under KMC, ligger interessen på et meget overordnet niveau.
- Vi er interesseret i alt, hvad der gøres for at fremme kartoffelavlen, siger direktør Jørgen Bæk, AKM. Vores sigte er at sikre, at hver enkelt avler får mest muligt udbytte per hektar.
Målet er dog ikke at få mængden af kartoffelstivelse til at stige dramatisk.
- Vi vokser med omkring fem procent om året, efter at kvoterne faldt væk i 2011. Det svarer til omkring yderligere 6000 hektar med fabrikskartofler. De danske kartoffelavlere kan i den sammenhæng glæde sig over, at der i Tyskland og Holland i samme periode er forsvundet 16.000 hektar kartoffeljord.
- Men vi ønsker, at der skal være sammenhæng mellem produktionskapacitet og markedet. Hvis vi producerer for meget, vil det skabe et overudbud og dermed faldende priser, siger han.
Jørgen Bæks erfaring med forskellige strategier viser, at der ikke er den store forskel på totaludgiften til planteværn og gødning, uanset om man ligger højt eller lavt i business check.
Han mener, at rettidigheden omkring lægning, vanding, en rigtigt tilrettelagt strategi for gødning og sprøjtning kan gøre den store forskel. Selv opbevaringen, når kartoflerne er taget op, kan spille en stor rolle. Der er til gengæld typisk ikke den store forskel på kvaliteten af selve stivelsen, uanset hvor højt udbyttet har været.
Den vigtigste faktor omkring kartofler er stivelsesindholdet.
- Hvis vi kan hæve stivelsesprocenten fra 19 til 21 procent, skal vi jo bruge ti procent færre kartofler, siger Jørgen Bæk.
Selve kvaliteten af kartoflerne hænger både sammen med valg af sorter og omhyggeligheden i forbindelse med optagning og opbevaring.
Derfor er Jørgen Bæk godt tilfreds med, at kartoffelmatchen tager hele vækst- og optagningsperioden med, så matchen først slutter, når kartoflerne er leveret på fabrikken.
Svarene på mange af spørgsmålene vil først vise sig til efteråret.
- Vi glæder os naturligvis til at se resultaterne, og håber naturligvis på, at vores strategi viser sig at give det bedste udbytte, men i sidste ende handler det jo om, at få mest mulig viden til vores kunder, siger Brian Møller Lauridsen.
