Med den nye 5R-serie tilbyder John Deere igen de mindre landbrug og den grønne sektor en kompakt traktor med et højt udstyrsniveau, og førerkomfort på højde med langt større traktorer.

De fire modeller får alle en fircylindret John Deere PWX motor på 4,5 liter. Motorerne overholdet Sage IIIB og er uden SCR. Traktoren bruger derfor ikke AdBlue og John Deere kan derfor igen bruge begrebet "Diesel Only".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtlige modeller har TPM (Transport Power Management) som øger effekten med ti hestekræfter når der køres transport.

Tre transmissionstyper

John Deere 5R tilbydes med tre transmissions typer, fra standardversionen med CommandQuad, der er en manuel 16/16 transmission, og til den ny Command8, som er med otte powershift trin, og som har automatisk skiftefunktion. Alle transmissioner har fuldautomatisk kobling som aktivers når tyraktoren bremses.

Løfter sin egen vægt

5R har en egenvægt på 4.300 kg og trepunktsliften løfter som standard 4.700 kg. Som ekstraudstyr kan der leveres en lift med en kapacitet på 5.300 kg.

Hydrauliksystemet yder som standard 96 l/minut og ekstraudstyret omfatter en pumpe med en ydelse på 117 l/minut.

Udstyrslisten omfatter også individuel affjedring af forhjulene. Affjedringen har en vandring på 45 millimeter, og fra kabinen der er mulighed for at regulere og helt frakoble affjedringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kabine med mange muligheder

Den nydesignede kabine leveres med mekanisk kabineaffjedring. Udstyres traktoren med frontlæsser, tilbyder John Deere flere forskelige løsninger på betjeningen af læsseren. Blandt løsningerne er det nye E-joystick, der ud over at betjene læsseren, også har knapper til betjening af transmissionen. Fra 2018 kan John Deere også udstyres med ComandArm, og til den tid kan læsseren også betjenes med et joystick i armlænet.

Kommer på Agromek

Den nye John Deere 5R kommer allerede til Danmark her i efteråret, hvor den vises på Agromek 2016. De første modeller af 5R produceres i foråret 2017 og den endelige produktion indlede på fabrikken i USA i efteråret 2017.