Abonnementsartikel

Selvejet overlever ikke i dansk landbrug, som vi kender det, mener Torben Andersen, Dansk Farm Management. Han er ansvarlig for AP Pensions investeringer i landbrug.

Selvejet er udfordret, fordi den traditionelle bankfinansiering efter kreditforeningen ikke længere er realistisk for de fleste unge landmænd.

- Selvejet overlever nok ikke, som vi kender det, men selveje er stadig et vigtigt element for at sikre dynamik, sagde Torben Andersen fra Dansk Farm Management, da han på Danske Svineproducenters bankseminar i Fredericia for nylig gav sit bud på fremtidige ejerformer i dansk landbrug.

- Jeg tror på en blanding af selvejet og den rene ansættelse, sagde han og viste med konkrete eksempler, hvordan diskussionen med banken bliver helt anderledes, når eksempelvis AP Pension finansierer jord, bygninger og besætning, så diskussionen med banken primært kommer til at handle om driftskreditten.

Færre unge

Men på trods af, at Torben Andersen kan påvise fordele ved AP-modellen, hvis unge ønsker at blive landmænd. er det indtil videre alligevel ikke lykkedes AP Pension at medvirke til etablering af så mange unge landmænd, som pensionsselskabet oprindeligt forestillede sig. Til gengæld har der været flere rekonstruktioner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Torben Andersen afslørede samtidig, at ud af AP Pensions 10 landbrug kører de ni rigtig godt, mens et enkelt er udfordret.

Partnerskabsmodel

Torben Andersen mener, at vi i fremtiden kommer til at se mere fleksible ejerformer, der kommer til at minde om partnermodeller, som bruges blandt advokater, revisorer med flere.

- Vi vil se fleksible ud- og indgange a la advokater, der er partnere og bidrager til afbetalingen og får noget, når han går ud igen.

Tvivler på integration

Et andet fremtidsperspektiv er vertikal produktion, som allerede ses i mange lande, hvor samme ejere står bag en større del af værdikæden.

Men det er et perspektiv, som Torben Andersen tvivler på.

- Det er en model, der kræver en integrator. Men hvem skal være integrator og dermed sidde for bordenden, spørger han.

- Det er en diskussion, vi har til gode i Danmark, for der er modsat rettede interesser mellem foderstof, slagteri med flere, siger han.