Irske Devenish, der i Danmark er repræsenteret ved datterselskabet A-One, mener, at svineproducenter med det nye proteintilskud DeviGain har en genvej til at reducere klimabelastningen, som vigtig sidegevinst til et reduceret foderforbrug.
- Resultater fra både Irland og England viser, at DeviGain har en målbar lavere klimabelastning end andre fodertyper, fastslår Aidan O’Toole, direktør for svinesektionen i koncernen Devenish i Irland.
Inden produktet kom på markedet i starten af 2014 blev DeviGain testet i besætninger og undersøgt af Scottish Agricultural College. Her kom opmuntrende resultater.
- I forhold til både amerikansk og sydamerikansk sojaskrå, giver vores foderblandinger hhv. 13 og 17 procent lavere CO2-udledning. Samtidig er kvælstofudledningen 25 procent lavere, fortæller Aidan O’Toole.
Samlet set er det en klimamæssig besparelse, der kan være med til indfri kommende klimakrav.
Selve grundideen i DeviGain fra Devenish, er, at de syntetiske aminosyrer i foderet først bliver tilgængelige i tyndtarmen. Det giver mærkbart større udnyttelse af proteiner, med øget vækst, mindre foderbehov og kortere forløb til følge.
- Vi har lavet en blanding, hvor vi binder aminosyrer til sukkermolekyler. Det giver beskyttelse i fordøjelsessystemet, så aminosyrerne først er tilgængelige i den nedre del af fordøjelsessystemet, forklarer Aidan O’Toole.
Omfattende forsøg har vist, at der kan spares foderenheder og klimabelastende sojaskrå.
- For en besætning på 250 søer vil det give en reduktion på 100 ton soja årligt. Hertil 25 procents reduktion af N-afsondring i form af ammoniak fra gylle samt op til 17 procent reduktion i udledning af klimagasser, fortæller Aidan O’Toole.
Læs mere i Hyo
Læs mere, i det nyeste nummer af Hyo, der udkommer fredag den 2. september.
Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses ved at klikke her. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.
Der kan bestilles abonnement ved at klikke her eller på 7620 7970.