DEBAT: For kort tid siden erfarede vi, at Danish Crowns tidligere topchef skal være rådgiver for en stor russisk konkurrent til sin tidligere arbejdsgiver. Et selskab, der har planer om ekspansion på eksportmarkederne.
Det virker mildest talt malplaceret, at Kjeld Johannesen - en mand, der tidligere har været synonym med Danish Crown - nu med topledelsens accept skal arbejde for et udenlandsk selskab, hvis interesser man kan frygte kolliderer med danske svinebønders interesser. Samtaler med landmandskolleger og udtalelser, der har kunnet læses i fagpressen, har ikke mindsket min frustration. Derfor denne kommentar.
Presset sammenhold
Jeg anfægter for så vidt ikke Erik Bredholts argumenter om, at hvis det udvikler sig til konkurrence mod DC, så stopper samarbejdet. Forklaringen kommer bare ikke i tide og bliver ikke udtrykt på en måde, som signalerer respekt for det bagland, der har stemt formanden ind. Vi er nogle, der dagligt må kæmpe for landbruget, bønderne og sammenholdet.
Et sammenhold, som er stærkt udfordret i disse år, fordi værdier, som har båret landbruget i generationer er under hastig afvikling - blandt andet fordi det øverste lag i vores virksomheder og organisationer disponerer, som om baglandet ikke eksisterede.
Spørgsmål om etik
Jeg vedkender mig troen på værdien af fælles løsninger i virksomheder og organisationer, men må som landboformand jævnligt lægge øre til, at almindelige landmænd stiller spørgsmålstegn ved mangt og meget - ikke bare i forhold til DC. Her ude på landet er det ikke en selvfølge, at man eksempelvis blot med et pennestrøg kapitaliserer fællesejede aktiviteter eller lader en forhenværende direktør træde i fremmede selskabers tjeneste. Dispositioner af den art viser mig, at afstanden mellem landmanden og det øverste niveau af vore folkevalgte er blevet alt for stor. Man har mistet respekten for, hvordan almindelige landmænd tænker, og tabt fornemmelsen for, hvad der er god etik set med landmandsøjne.
Som erhverv befinder vi os i en sårbar situation. Danish Crown mister måned for måned slagtninger og selskabets bestyrelse og ledelse burde mere end nogensinde være opmærksomme på at bevare sammenholdet. Det har jeg faktisk fået indtryk af, at DCs nye topchef er opmærksom på, ud fra diverse interviews. Men Kjeld Johannesens russiske eventyr er en svipser, som han selv og DC-formanden har håndteret overlegent og respektløst.
