Det europæiske marked for fersk svinekød har oplevet en sommer med en sjældent set balance i mellem udbud og efterspørgsel. Derfor har priserne også været ganske stabile og hele tiden med en harmonisk undertone.

- De store forarbejdningsfabrikker er nu på vej tilbage fra ferie, og sammen med ganske godt vejr i Nordeuropa giver det en både jævn og stabil efterspørgsel, siger Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns Eksportafdeling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afsætningen af skinker, forender og bove forløber ganske tilfredsstillende, mens efterspørgslen efter nakker er faldende, da vi er ved at nærme os slutningen af grillsæsonen. Salget af kamme er også stabilt, og det gælder også for backs til det britiske baconmarked.

Det skriver Danish Crown i sin markedsberetning.

Prisen på svin fra 70-89,9 kg er hermed 10,40 kroner pr. kg og 6,80 kroner pr. kg for søer over 129,9 kg.