Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning har offentliggjort organisationsplanen, der rummer to nye direktører og en chefgruppe på ni personer fra de to selskaber.

- Det har været en lang og god proces, hvor vi undervejs har fået vendt og drejet udfordringer og muligheder, og vi har fået sat et rigtigt stærkt hold, siger administrerende direktør Torben Jensen. Det vigtige har været at få bragt kompetencer og specialer bedst muligt i spil, så de giver værdi for kunderne, der primært findes i landbruget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har været en lang og god proces, hvor vi undervejs har fået vendt og drejet udfordringer og muligheder, og vi har fået sat et rigtigt stærkt hold,

Torben Jensen, administrerende direktør

Begge rådgivningscentre har specialiserede rådgivere. For fusionen har det været vigtigt at holde det faglige fokus, så landmændene fortsat får den bedste rådgivning.

- På længere sigt vil de endda opleve en styrket rådgivning i kraft af, at vi får etableret endnu stærkere rådgivermiljøer, siger Torben Jensen. Det er ikke tiden til at eksperimentere, så fusionen har valgt en velkendt og godt afprøvet linjeorganisation, som i forvejen fungerede i begge selskaber, siger Torben Jensen.

Tre direktører

Der bliver tre direktører i det nye selskab - alle hentet internt.

Torben Jensen er uddannet cand. agro og har været administrerende direktør i Jysk Landbrugsrådgivning siden 2003, og blev i juni udpeget til administrerende direktør i det fusionerede selskab Jysk Landbrugsrådgivning/Heden & Fjorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over direktionsposten repræsenterer han fusionsvirksomheden i Landbogruppen Jysk og Midtvest, samt i Økologirådgivning Danmark, FBM A/S, DLBR, DLBR Forsikring og Landbrug & Fødevarer.

Bjarke Poulsen er cand. oecon. agro og kommer fra en stilling som udviklingsdirektør i Jysk Landbrugsrådgivning. Han indtræder med stort branchekendskab i direktionen, og han indsættes som virksomhedens repræsentant i ledelsen af de to associerede selskaber, SvineRådgivningen og Byggeri & Teknik I/S. Udover direktørfunktionen i den nye rådgivning er Bjarke Poulsen chef for den fusionerede økonomi- og strategiafdelings 50 medarbejdere.

Palle Høj er landbrugssøn fra Vestjylland og uddannet cand.agro. Han har været ansat i Heden & Fjorden, som chefrådgiver og vicedirektør. Siden juni har han desuden været konstitueret direktør.

Palle Høj er en anerkendt ekspert på skatte- og regnskabsområdet, og han får ansvaret for regnskabsafdelingerne i de fire huse i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg. Han bliver desuden virksomhedens repræsentant i JL Revisorer, RA Revision og Revisorerne hos Heden & Fjorden.

Ny chefgruppe

Det fusionerede selskab har desuden udpeget ny chefgruppe. Den består ud over direktionen af:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erling Kristensen (Kvæg), Peter Tomsen (IT), Helle Zederkof (Regnskab), Niels Erik Madsen (Regnskab), Hans Jeppe Andersen (Planter & Miljø), Randi Refsing Askjær (HR), Steen Ancher (Kommunikation), Richardt Nielsen (Økonomi) og Tina Larsen (Administration).