Mens produktiviteten i soholdet målt på fravænnede grise pr. årsso er steget markant gennem de senere år, har produktivitetsudvikling-en hos vækstgrisene målt på foderforbrug pr. kg tilvækst kun vist frustrerende lidt fremgang. Projektet "Minus 30 FE", som Seges-VSP og de lokale svinerådgivningskontorer har kørt i fællesskab i løbet af de seneste 2,5 år har dog vist, at det er muligt at sænke foderforbruget ganske væsentligt hos smågrise og især slagtesvin, når der ydes en vedholdende indsats fra både landmand, medarbejdere og rådgivere.
Selve projektet har ikke haft til formål at opfinde en masse ny viden men at arbejde med implementering af det, vi allerede i forvejen ved virker. Deltagerne har været integrerede besætninger, og projektet begyndte i 50 svineproduktioner fordelt over hele landet. Landmand, rådgiver og i mange tilfælde også besætningsdyrlægen fastlagde i starten af projektet klare målsætninger for produktionsresultaterne. Det resulterede i enkle og konkrete handlingsplaner, hvor også opfølgningen var lagt i skema. Disse handlingsplaner blev rammen for de efterfølgende rådgivningsbesøg. Besøgsrapporterne blev udarbejdet i kort punktform, så tiltagene lettere blev ført helt ud på staldgangen. Tavlemøder har også i nogle besætninger været brugt som et rådgivningsværktøj.
Vask, desinfektion og udtørring af stalde er efterhånden en gammel traver, men den har alligevel været på programmet i mange besætninger. Der er stadig mange steder, hvor staldene ikke er ordentlig udtørret og opvarmet, før grisene indsættes. Ofte er det, fordi der udtørres ved for lav temperatur. Den olie, der bruges, er derved mere eller mindre spildt.
Fravænningsvægten har i rigtig mange besætninger været vigende henover de senere år som følge af flere og flere fravænnede grise pr. kuld. De flere fravænnede grise betyder pres på ædepladser og drikkeventiler. Disse små grise på 5-6 kg er heller ikke på samme måde som 7-8 kg store grise klar til at æde tørfoder, og de er i det hele taget ikke så vakse til at finde ud af foderautomater og vandventiler. Derfor har der flere steder været forsøg med intensiveret gulvfodring og ekstra vandtildeling via langtrug. Vejning af fravænningsfoderet har vist, at implementering af disse tiltag har medført en markant øgning af foderoptagelsen.
De små grise stiller ekstra krav til nærmiljøet, og en øget temperatur under overdækningen - ved at montere ekstra nedhæng eller øge rumtemperaturen - har haft effekt. I stierne med de allermindste grise har nogle haft succes med at montere "hundehulsplader" og varmelamper i overdækningen.
For at øge tilvæksten og sænke foderforbruget hos de store smågrise over 15 kg har vi arbejdet med at øge protein- og aminosyreindholdet op til normen i slutblandingen. Mange steder bruger man for skånsomme blandinger til disse grise, og de kvitterer derfor positivt for det øgede aminosyreindhold - vel at mærke uden at der konstateres mere diarré. Om det også har en positiv indvirkning på kødprocenten hos slagtesvinene, er det for tidligt at konkludere noget om.
Læs mere i Hyo
Læs mere, i det nyeste nummer af Hyo, der udkommer fredag den 5. august.
Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses ved at klikke her. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.
Der kan bestilles abonnement ved at klikke her eller på 7620 7970.
