Det formodes, at de fleste besætninger er smittede med Ascaris suum (spolorm), og en del besætninger er smittede med Oesophagostomum dentatum (knudeorm), imens få besætninger formodes smittet med Trichuris suis (piskeorm).
Et netop offentliggjort treårigt studie viser en moderat forekomst af både spolorm (20 procent af dyrene) og knudeorm (9,0 procent af dyrene) i danske søer, mens piskeorm kun blev påvist i et ud af 1.574 dyr fra 20 besætninger over tre år. Forekomsten i slagtesvin blev ikke belyst i dette studie.
Det er muligt, at opstaldning af søer i løsdrift favoriserer smittespredning i besætningen og dermed øger forekomsten af orm i forhold til, da søerne også var fikserede i hele drægtigheden. Nyere studier viser desuden, at der genetisk er forskel på, hvor modtagelige grise er for infektion med spolorm, ligesom opstaldning, hygiejne og fodring i den enkelte besætning kan påvirke smitte mellem dyrene.
Infektion med intestinale parasitter er et produktionsmæssigt tab, der afhænger af, hvor stor parasitbyrden er. Faldende huld, forringet foderudnyttelse og diarré er almindelige symptomer på infektion og giver økonomiske tab for producenten. Infektion med knudeorm viser sig i nogle tilfælde som mælkemangel hos søerne, hvilket kan have store økonomiske konsekvenser i et intensivt sohold. En undersøgelse af ekskretion af salmonella i grise inficeret med knudeorm viser, at infektion med knudeorm kan øge udskillelsen af salmonella fra inficerede dyr.
Den mest almindelige metode til diagnosticering af intestinale parasitter i svin er via gødningsprøver og efterfølgende flotation og ægtælling. Der er dog udviklet en ny metode til diagnosticering af A. suum, som er fæcesundersøgelserne langt overlegen. Ifølge udvikleren af den nye diagnostiske metode viser de positive fæcesprøver kun toppen af isbjerget. Mange larver når aldrig det adulte stadie, men foretager vandringen gennem lever og lunger og forårsager dermed produktionstab uden nogensinde at nå det adulte stadie i tarmene. Det er bl.a. blevet fremført, at dette kan være årsagen til, at man kun sjældent påviser spolormeæg i gødningen fra slagtesvin, og måske kan det betyde, at man faktisk overser nogle slagtesvinebesætninger, som har problemer med spolorm.
Metoden baseres på serologi, og der måles på hæmoglobinprotein AsHb, der produceres af parasitten, og som derefter leder til et systemisk IgG-antistofrespons i grisen. Afprøvningen af denne nye serologiske metode viser desuden, at langt flere besætninger end hidtil antaget er smittet med A. suum, og at produktionstabet ved infektion er betragteligt. Denne test er dog ikke kommercielt tilgængelig endnu.
Læs mere i Hyo
Læs mere, i det nyeste nummer af Hyo, der udkommer fredag den 5. august.
Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses ved at klikke her. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.
Der kan bestilles abonnement ved at klikke her eller på 7620 7970.
