DLGs Høstbarometer viser, at 11 procent af høsten er kommet i hus. DLGs Høstbarometer kan bruges som indikator for, hvor langt de danske landmænd er med høsten, da DLG modtager næsten halvdelen af det indleverede danske korn og raps. Det østlige Danmark er lidt foran landsgennemsnittet, mens Nordjylland og Vestjylland halter lidt efter.

Høsten er for alvor ved at komme i omdrejninger og mejetærskerne vil i den kommende tid komme på overarbejde.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- I DLG forventer vi at modtage næsten halvdelen af den indleverede danske korn og raps. Gennem hele høstperioden vil det være muligt at få et overblik over, hvor langt vi er med at modtage høstens afgrøder i DLG med vores høstbarometer, siger Mogens Frederiksen, vicekoncerndirektør med ansvar for kornområdet i DLG.

Høstbarometeret viser i procent, hvor meget DLG har modtaget på de 125 indleveringssteder i Danmark i forhold til budget. Det giver dermed mulighed for at holde øje med, hvor langt de danske landmænd er med højsæsonen på første række.