De første seks måneder af 2016 bød på hele 133 konkurser i landbruget. Der er en stigning i forhold til den samme periode i 2015, hvor tallet var 88. Det viser en opgørelse fra Seges.
De mange konkurser kommer i en periode, hvor der ellers er små tegn på forbedring af den særdeles pressede økonomi hos specielt mælke- og kødproducenterne.
- Det kan umiddelbart forekomme overraskende, men der er flere årsager til, at vi på trods af lysere udsigter for flere driftsgrene alligevel ser så mange konkurser, forklarer Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef i Seges.
- Siden krisen satte ind i 2008, har landmændene kun haft et par år, hvor priserne har været høje og indtjeningen god. Der er altså i en lang periode næsten kun akkumuleret underskud og opbygget gæld. For en del bedrifters vedkommende vil de moderat stigende priser ikke være nok til at ændre skæbnen. De finansielle institutioner ser typisk langsigtet på situationen, og her spiller kortsigtede prisbevægelser ingen væsentlig rolle.
Forsinkelse
Det spiller samtidig ind, at der er en vis forsinkelse fra priserne begynder at rette sig, til det slår igennem i antallet af konkurser.
Klaus Kaiser peger videre på at hele proceduren omkring konkurser betyder, at de aktuelle konkurser er et resultat af beslutninger, der er truffet for nogen tid siden.
- Det er også vigtigt at understrege, at det kun er nogle af driftsgrenene, som oplever højere priser. Især mælkeproducenterne har stadigt til gode at se konkrete prisstigninger, og netop mælkeproducenterne har de seneste år stået for en uforholdsmæssig stor andel af konkurserne, siger Klaus Kaiser, der ikke tror antallet af konkurser har toppet.
- Desværre, nej. Min forventning er, at vi skal længere hen i 2016, før konkurskurven for alvor knækker, vurderer han.
