Med 775 hektar i markplanen og overvejende svær jord nær Haderslev, har ploven og rotorharven i mange år været et absolut must for bedriften Vonsmose, som foruden de mange hektar planteavl har en produktion af 23.000 slagtesvin og 700 søer.

For fire år siden tog bedriften springet fra en rotorhave til en tandsåmaskine - og erfaringerne fire år efter er bestemt ikke dårlige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er lige meget, hvor stiv jorden er, så kommer kernerne altid ned i den helt rigtige dybde, også selvom jorden er meget knoldet

- Peter Kjær, driftsleder, Vonsmose

- Vi har halveret brændstofforbruget til såning, hævet kapaciteten og vi har fået en væsentligt billigere maskine, som holder udbytterne på niveau, hvis ikke en smule over, fortæller Peter Kjær, driftsleder for marken på bedriften, hvor der dyrkes korn, raps, hestebønner og majs.

Efter en nabos erfaringer med en fire meter tandsåmaskine fra Köckerling, tog bedriften springet og solgt sin fire meter rotorharve og købte en seks meter brugt Köckerling Ultima CS, som havde kørt 500 hektar i Tyskland.

- Hvis vi skulle have en seks meter rotorharve, var vi nok kommet af med knap en million kroner, mens denne "blot" koster 100.000 kroner pr. meter, siger Peter Kjær.

Skepsis blev vendt

- At så med en tandsåmaskine har vi aldrig rigtig brudt os om, da vi var overbevist om, at pløjning og rotorharve var den bedste løsning for et godt udbytte, men vi er blevet positivt overraskede, fortæller Peter Kjær, som påpeger, at Köckerling-såmaskinen altid kan få kornet i jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er lige meget, hvor stiv jorden er, så kommer kernerne altid ned i den helt rigtige dybde, også selvom jorden er meget knoldet.

Såmaskinen er opbygget med 32 såtænder, som hver har en trykrulle, der kører foran hver enkelt tand, som følger jordens overflade og dermed styrer dybden på såtanden.

Sådybden kan justeres hydraulisk fra traktoren. Alle såelementerne er forbundet hydraulisk med hinanden, så der sker en ens regulering af dybden.

Tænderne sidder med 18 centimeters afstand, og erfaringen afslører lavt vedligehold:

- Vi bruger ikke mange timer på vedligehold, eksempelvis vender vi spidserne på såtænderne én gang i sæsonen, fortæller Kenneth Clausen, maskinfører hos Vonsmose og chauffør på såmaskinen den dag, Maskinbladet var på besøg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Giver stor kapacitet

Seks-meter-såmaskinen har en væsentligt større kapacitet end fire-meter-rotorharvesættet, som den afløste.

- Selv sammenlignet med et seks meter rotorharvesåsæt har vi væsentligt mere kapacitet i Ultima-maskinen, fortæller Peter Kjær, som kan berette om et gennemsnit på 50 hektar tilsået areal om dagen med maskinen.

- Vi har også prøvet, at vi har været helt oppe på 70 hektar på én enkelt dag - men det var til gengæld også en lang dag.

- Med et gennemsnit på 7,5 hektar i timen med maskinen er vi faktisk tæt på den dobbelte kapacitet i forhold til tidligere, og i pløjet jord bruger vi cirka 12 liter brændstof pr. hektar, mens vi i harvet jord ligger på 8,5 til 9 liter pr. hektar. Med rotorharven brugte vi 15 til 16 liter pr. hektar.

Peter Kjær fremhæver også, at den store kapacitet gør, at bedriften kan vente med at så til jorden er tjenlig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Både pløjet og harvet jord

Bedriften råder desuden over en seks meter Köckerling Vector-harve, som kan arbejde fra øverligt til dybt, og derfor sår man rapsen med denne maskine.

- Vi er ikke religiøse med reduceret jordbearbejdning, og derfor pløjer vi de steder, det giver mening, fortæller Peter Kjær, som ofte pløjer alt til majs og vinterbyg, og det samme gælder de marker, som har hvede efter hvede. det sker for at styre græsukrudtet.

- Vi har majs med i sædskiftet og tager det ofte med rundt de steder, vi har problemer med græsukrudtet, da vi derved kan behandle med MaisTer, og komme problemerne til livs.

Ellers satser bedriften på at harve til falsk såbed straks efter, at marken er høstet, og derefter harve i 20 centimeters dybde, hvorefter Ultima-såmaskinen sætter sine tænder i marken.

- Efter vi er gået over til reduceret jordbearbejdning til nogle af afgrøderne, kan vi se en klar effekt i en god dræning af jorden. Vi kan altid kører gyllen tidligt ud på førsteårshveden, når den er etableret med harve og såmaskine. Det er en sand fornøjelse, fortæller Peter Kjær, som dog mener, at det vil være svært helt at undvære ploven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ploven giver stadig en fornuftig sikkerhed, og derfor råder vi både over en ni og en fem furet vendeplov.

Gødningsudstyr

- Det eneste minus ved Ultima-såmaskinen er, at vi ikke har mulighed for at have gødning med i en separat tank, og derfor blander vi det på maskinhusgulvet, og sår dermed korn og gødning ud sammen, fortæller Kenneth Clausen, som også fortæller, at det ikke blot er om foråret, de giver kornet startgødning.

- Vinterbyggen får altid noget startgødning, og det mener vi virkelig at der er en fordel ved. Vi har ingen manganmangel. Kornet kommer hurtigt i gang, og vi sparer dermed en overkørsel med gødningssprederen, når vi kan blande det sammen, fortæller Peter Kjær.

Han fortæller, at bedriften derfor har planer om at montere gødningsudstyr på maskinen i fremtiden, eventuelt med en fronttank.

Forbereder majsen

Bedriften benytter lidt utraditionelt også såmaskinen som såbedsharve forud for majssåningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tandafstanden er mindre på Ultima-såmaskinen, end på Vector-harven, og maskinen laver et virkelig godt stykke arbejde i pløjet jord, fortæller de to sønderjyske landmænd, og påpeger, at de også kunne skifte spidser på harven, men da der hurtigt går to timer med den proces, så vælger de at kører med såmaskinen.