Abonnementsartikel

Man siger om mennesker, at du bliver, hvad du spiser. Det gælder også for køer.

Hvis vi holder fast i det, så er der ikke langt fra "sundhed" til "foder", når vi taler om køer. Køernes sundhed afhænger nemlig i høj grad af, hvad de spiser og hvordan de får det serveret.

"Skal dyrlæger nu også blande sig i foderkonsulentens arbejde", "har de ikke nok i at behandle syge dyr?" hører vi nogen tænke, men nej, foder er det allervigtigste, når vi har med sundhed at gøre, og derfor er dyrlægens råd og ekspertise på området af afgørende betydning for trivsel af dine køer i besætningen.

Når du nu har læst så langt, så er du sikkert interesseret i at høre mere? Har din dyrlæge fortalt dig, hvor meget han eller hun ved om køernes foder? Eller henviser din dyrlæge gerne til din foderkonsulent, når du spørger, hvad du skal gøre for at optimere foderet?

Når man har en malkekvægsbesætning, så skal køerne give mælk. Sunde køer giver mest mælk, og sunde køer lever af godt foder. Så når dyrlægen fortæller dig, at der er noget galt med dit foder, skal du ikke sige, at du følger foderplanen, men invitere ham eller hende med til næste fodermøde med foderkonsulenten. Så du kan høre begges meninger og finde frem til den bedste løsning til det problem, du aktuelt står med i besætningen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Fra fodringskonsulenten lægger foderplanen, og til køerne har optaget fodermidlerne i kroppen, er der mange ting, der kan gå galt. Konsulenten har set fodermidlerne, der skal indgå, men må ofte bruge tabelværdier, når værdien skal fastsættes. Er der udtaget prøver af foderet til analyse, er man nødt til at stole på resultatet af disse i første omgang, men hvor repræsentative er de egentlig for hele foderstakken?

På den måde er resultatet af fodringen, det vil sige køernes opførsel den eneste måde at bedømme fodringen på. Derfor er det meget vigtigt at få meldt tilbage til fodringskonsulenten, hvis køerne reagerer negativt på en foderændring. En ting er, hvis der pludselig mangler mælk i tanken. Det kan og skal der selvfølgelig reageres på med det samme. Noget andet er, hvis det kommer snigende som huldtab, forhøjet celletal, coli-yverbetændelser, svagfødte kalve eller forøget frekvens af eksempelvis mælkefeber. Det tager noget tid at erkende problemet: Hvornår er noget et "tilfælde", og hvornår er det er reelt problem?

Her er de såkaldte kliniske registreringer af stor betydning, når man skal forsøge at finde frem til problemets opståen. Hvornår startede problemet egentlig?

I vores praksis indgår huldtab og ketosetest i nykælverundersøgelsen, som foretages ved ugebesøg. Ved ugebesøg rektalundersøges køerne og herunder bedømmes gødningskonsistens og -mængde. Vomfylden og -konsistensen vurderes samtidig og giver et indtryk af køernes ædelyst. Disse undersøgelser giver en tilbagemelding på den aktuelle fodring.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere, i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 15. juli.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.