Landbrugets Finansieringsbank (LFB) blev i 2013 etableret ved en politisk aftale mellem Staten, pengeinstitutterne, Finansiel Stabilitet og Landbrug Fødevarer.
LFB har i betydeligt omfang været involveret i processen omkring håndtering og ?videreførelse? af landmænd, der var havnet i Finansiel Stabilitet. I forhold til andre nødlidende landbrugsbedrifter synes LFB at have haft vanskeligheder ved at få fodfæste, og banken har ikke haft den ønskede eller forventede succes som katalysator ved generationsskifter og rekonstruktioner. Det kan der være mange årsager til. LFB var og er tænkt som et tilbud til kriseramte landmænd og deres pengeinstitutter, og LFB's succes vil derfor også i betydelig grad afhænge af, i hvilket omfang de ?ordinære? banker med landbrugskunder vil gøre brug af LFB's tilbud.
I foråret 2016 har LFB introduceret en ny finansieringsordning, der i forhold til nødlidende landmænd i korte træk går ud på at stille garanti for den risiko, som et nyt pengeinstitut påtager sig ved at overtage en nødlidende landbrugskunde.
Den nye model
Ikke alle landmænd kan omfattes af den nye model. En garantistillelse fra LFB over for et nyt finansierende pengeinstitut forudsætter
at der er tale om en højeffektiv landmand
at bedriften består en screening
at et nyt driftspengeinstitut melder sig på banen
at der foretages en succesrig screening af såvel landmandens evner som produktionsapparatets bæredygtighed.
Højeffektive landbrug
Det nye tiltag fra LFB retter sig derfor udelukkende mod effektive og fremtidsorienterede landbrug, der er belastet af en uoverkommelig gældsbyrde. Rekonstruktionsmodellen forudsætter imidlertid, at der blandt finansielle kreditorer er opbakning omkring idéen, idet modellen forudsætter, at der kan gennemføres rekonstruktion med henblik på fortsat drift af landbrugsbedriften, efter at gælden er tilpasset bedriftens reelle gældsserviceringsevne. Hidtil har såvel realkreditinstitutter som pengeinstitutter været noget tilbageholdende over for disse rekonstruktionsmodeller.
LFB-modellen kan også anvendes i situationer, hvor rekonstruktionen gennemføres i forbindelse med et salg af landbrugsbedriften, hvor LFB-garantien anvendes til at finansiere køberen af landbrugsbedriften. Også i denne situation er det en forudsætning, at køberen kan sandsynliggøre/dokumentere at være højeffektiv og fremtidsorienteret/fremtidssikret.
LFB-modellen kan anvendes i flere situationer, dels til generationsskifte, dels til rekonstruktion i forbindelse med bankskifte. I denne artikel omtales alene bankskiftesituationen.
Rekonstruktion
I forhold til rekonstruktion med bankskifte går modellen ud på
at LFB stiller 100 procent garanti for ny driftskredit i nyt pengeinstitut, mod at eksisterende pengeinstitut bidrager med sikkerhedsstillelse eller køber aktier i LFB for et beløb svarende til den nye driftskredits størrelse
at LFB overtager evt. DLR-forpligtelser (ny 6 procent-garanti) på lån inden for 70 procent af DLR-vurderingen
at LFB overtager lån fra eksisterende pengeinstitut ud fra gældsserviceringsevnen fratrukket foranstående realkredit. Det eksisterende pengeinstituts fordring betales med 85 procent obligationer og 15 procent sælgerfinansiering med en solidarisk hæftelse for pengeinstituttets samlede låneportefølje, idet eksisterende pengeinstituts resterende tilgodehavende hos landmanden akkorderes.
Byttecentral
På papiret er der tale om en attraktiv ordning, men spørgsmålet er, om ordningen er tilstrækkeligt attraktiv. Det afhænger i betydelig grad af, i hvilket omfang de landbrugsorienterede pengeinstitutter tager imod tilbuddet. LFB omtaler selv ordningen som en slags byttecentral for nødlidende landbrugsbedrifter. I den forbindelse kan man måske stille det spørgsmål, hvad fordelen skulle være ved en sådan byttecentral. Det er min subjektive vurdering, at modellen kun får afgørende fodfæste, såfremt der indbygges et incitamentsmoment i ordningen, der gør, at de landbrugsorienterede pengeinstitutter kan se en fordel i anvendelse af modellen frem for gennemførelse af rekonstruktioner med henblik på fortsat drift på baggrund af en individuel kombineret indefrysnings- og akkorderingsaftale. Sidstnævnte model forudsætter dog et holdningsskifte i pengeinstitutsektoren - en sådan holdningsændring kunne måske blive fremskyndet ved, at der ved gennemførelse af rekonstruktioner med henblik på fortsat drift blev lempet på mulighederne for OIV-markering (Objektiv Indikeret Værdiregulering (nedskrivning) - omtalt i artiklen i Maskinbladet den 3. juni 2016) af landbrugsbedrifter.
LFB-modellen er et helhjertet forsøg på at hjælpe en branche i krise, men tiltaget er næppe i sig selv tilstrækkeligt til at løse landbrugserhvervets finansieringsproblemer.
?Hvor alt håb er ude?
LFB-modellen kan ikke anvendes af håbløst forgældede landmænd, der samtidig ikke er højeffektive.
For denne gruppe af landmænd synes der umiddelbart ikke at være hjælp at hente, hverken via LFB-garantien eller på anden måde. Det bør disse landmænd og deres rådgivere skrive sig bag øret, således at disse landmænd og rådgivere kan indgå i en konstruktiv dialog med deres pengeinstitut/realkreditinstitut med henblik på en fornuftig og kontrolleret afviklingsproces. Sker det ikke, vil antallet af konkurser i forhold til denne gruppe af landmænd fortsat stige. Disse landmænd kan ikke forvente at få en håndsrækning, hverken i form af politiske tiltag eller tiltag fra den finansielle sektor.
Hjælp i sigte?
I forhold til de højeffektive og fremtidssikrede landmænd afventes med spænding, hvilke eventuelle nye idéer et nedsat ekspertudvalg fremkommer med hen over sommeren.
