Mange kender sikkert følelsen: græsset er lige skårlagt, maskinstationen er tilsagt med rive og snitter næste formiddag, vejret er dejligt og alt er egentlig godt. Indtil du opdager, at vejret er alt for godt. Solen skinner fra en skyfri himmel, og der er en god varm vind. Og nu tørrer græsset helt vildt. Måske er der heller ikke helt så meget udbytte på, som du havde regnet med. Du ringer til maskinstationen for at høre, om de kan komme og rive det sammen og snitte allerede i eftermiddag, men de er selvfølgelig i gang et andet sted. Alligevel får du dem til at komme om aftenen og rive sammen. Om aftenen er der stadig masser af sol og vind, og til din skræk opdager du, at græsset allerede er så tørt, at selv når det er revet sammen, fortsætter fortørringen. Da det endelig bliver snittet, er stakken som en hoppepude at køre på, og det er svært - ja nærmest umuligt - at køre ordentlig sammen. Den gode følelse af at have fået et godt slæt græs under plastik afløses af ærgrelse og ikke mindst frygten for, om du nu er i stand til at holde varmen af stakken, når du engang skal i gang med at fodre med det.

Nogle gange går det som ovenfor beskrevet, og andre gange går det lige efter bogen. Tørstofindholdet i græsensilage er en svær - men vigtig - parameter for en god græsensilage.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Generelt har tørstofindholdet i kløvergræs betydning for konserveringsevnen og komprimeringen af ensilagen. Græsensilage med 30 procent tørstof er langt nemmere at komprimere end noget med 45 procent tørstof. Det har igen betydning for holdbarheden, fordi ilten nemmere klemmes ud af en vådere ensilage. Hertil kommer, at der skal væsentlig mere syre til at stabilisere en fugtig ensilage end en tør. Fugtig ensilage har derfor som regel en lavere pH end tør ensilage, hvilket også forbedre stabiliteten.

Der er ingen tvivl om, at spildet i tør ensilage er større end i ensilage med tilpas tørstofprocent (mellem 30 og 35 procent for græsensilage), men mange har sikkert også prøvet at have en stak med tør ensilage, hvor spildet var meget lille, mens der kan være år, hvor tørstofprocenten er ramt lige i øjet, og alligevel er der ensilage, der mugner i hjørnerne. Så hvad er egentlig de økonomiske konsekvenser af at lave ensilage, der ligger uden for normerne?

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere, i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 15. juli.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.