Abonnementsartikel

Det er vigtigt at man holder øje på omkostningerne til at bjærge grovfoderet, så prisen pr. foderenhed bliver lavest muligt.

Der er i øjeblikket meget fokus på, hvad grovfoder koster. Men fremstillingsprisen er ikke helt nem at udregne. Hvad skal for eksempel alternativ værdi på jorden sættes til? Er der tale om byg eller en alternativ afgrøde? Hvad med forpagtningsafgiften? Hvad skal egne maskiner og egen arbejdstid sættes til? Og hvad skal husdyrgødning sættes til? Der bliver altså hurtigt flere resultater af grovfoderets fremstillingspris.

Der en del omkostninger, som ikke svinger ret meget. Prisen på udsæd, og prisen på kemikalier svinger nok begrænset, og det samme gælder prisen på indkøbt gødning, såning og jordbearbejdning.

Til gengæld kan bjærgningsomkostningerne svinge meget, da det er den største udgift, og da den afhænger meget af bjærgningsmetode, især med hensyn til græs.

Ofte er der tale om ren maskinstationsudgift, så når man kender udbyttet, er den nem at gøre op.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Derfor synes jeg, at bjærgningsomkostningerne er værd at rette fokus på, og at det er et tal, vi bør være skarpe på.

Udbyttet er vigtigt, da det koster lige meget at skårlægge en hektar, uanset om der er meget eller lidt på, og uanset om de store finsnitter bliver ikke udnyttet, hvis der ikke er nok lag på. Ofte er der også aftalt en hektar-pris med maskinstationen, og udbyttet har også størst indflydelse på de øvrige omkostninger pr. FeN. Det er altså ikke lige meget, om man avler 11.000 FeN i majshelsæd eller 8.000 FeN i kolbemajs.

Til gengæld betyder udbyttet mindre, hvis en græsafgrøde wrappes.

Man kan også overveje at tage kvierne ud af fuldspaltestalden den 1. juli og dermed opfylde lov om hold af kvæg ved at lade dem tage græsset resten af sommeren og efterslættet på de marker, som skal lægges om. Markerne bliver jo ikke skadet af, at kvierne træder dem op. Det er dog kun store kvier, som bør gå ude om efteråret. Husk at holde øje med dem og giv dem eventuelt et tilskud af majsensilage. Græssende dyr hjælper på likviditeten i et svært år, men jeg er ikke glad ved malkende dyr på græs, da det ofte koster for meget på ydelsen.

Mindre kvier kan godt lukkes ud efter første slæt og tages ind igen cirka den 1. september. Så kan de tage andet og tredje slæt, som også ofte er dyre at tage slæt på grund af for lille udbytte.

Et stort første slæt i begyndende skridning skal økonomisk set tages med finsnitteren og i stak. Hvis man både har græs og lucerne, kan man ofte ensilere begge dele i stak i første slæt.

I andet og tredje slæt kommer wrap mere i spil.

Når vi beregner omkostningerne til de små slæt, kan store rundballe wrap ofte konkurrere med ensilering i stak. Det kræver dog, at man kan opnå over 50 procent tørstof inden presning, da der er en utrolig høj sammenhæng mellem tørstofprocent og antal FeN i ballerne. Vægten af ballerne bliver nemlig ikke ret meget lavere ved høj tørstofprocent, og derved er der langt flere FeN i ballerne ved høj tørstofprocent.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere, i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 15. juli.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.