Reservedelsgrossisten Grene Danmark kan efter et godt resultat for 2015 konstatere, at den positive udvikling er fortsat ind i 2016.

- Året startede relativt stille, men det går stærkere og stærkere som året skrider frem. Alene i juni måned havde vi en vækst på 10 procent i forhold til sidste år, og samlet set en vækst på seks procent i forhold til 2015, fortæller Allan Pedersen, salgsdirektør i Grene Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er efter fusionen med Kramp blevet en del af en stor organisation.

Allan Pedersen, salgsdirektør Grene Danmark

Han vurderer, at successen hos Grene blandt andet skyldes en udvidelse af sortimentet og tættere partnerskaber med kunderne.

- Vi er efter fusionen med Kramp blevet en del af en stor organisation. På agro-delen har det for eksempel givet os Lemken og Kongskilde på lager, så vi nu har flere original dele på hylderne, siger Allan Pedersen.

Og så vurderer han, at fastholdelsen af eksperter gør en forskel.

- Vi tror på det danske marked, og har beholdt alle produktspecialister i Danmark, så man kan få kompetent rådgivning. Det er med til at gøre os unikke og giver en stor tryghed til vores kunder, fastslår Allan Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vokseværk i Skjern

På varelageret har man i løbet af det seneste år fået cirka 12 procent flere varenumre og arbejder på at få plads til stadig flere.

- Vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi fortsat vil udvikle os lokalt. På koncernplan har vi 800.000 varer i varekataloget. 75.000 af de varer ligger fysisk på hylderne her i Skjern. I årene frem vil vi øge det antal markant, lover Birgitte Kloster, nordisk logistikdirektør i Grene koncernen.

Det øgede antal varer betyder allerede flere ordrer, og her viser det fuldautomatiske lager i høj grad sit værd.

- Vi har i det seneste år lagt flere aktive varer på vores højteknologiske lager. Det betyder, at langt flere ordrer nu håndteres i det automatiske lager. Den øgede mængde ordrer har også givet os plukrekorder i april og maj i år, hvor vi fx i maj på en enkelt dag hentede 12.146 forskellige varer ned fra hyldene, fremhæver Birgitte Kloster.