Stor forkromet maskinpark med alt det nyeste eller bedst mulig bundlinje - eller et eller andet der imellem?

Mulighederne er mange, og valget kan være svært, hvis man er vild med sin maskinpark og ikke mindst at køre med den.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men som tiderne viser tænder, og det er svært at få enderne i økonomien til at hænge sammen, er det nok en tanke værd, om man bør gøre noget andet end at være indehaver af et veludstyret maskinhus?

En af dem, der har gjort sig disse tanker, er Jens Ole Futtrup fra Silkeborg.

- Vi købte gården i fri handel i 2004 efter at have solgt en mindre ejendom på Mors med et godt fyldt maskinhus, fortæller han.

Nu har familien et landbrug, hvor der i staldene er 900 søer med salg af 30 kg grise og 260 hektar i markerne - og et næsten tomt maskinhus bortset fra en traktor og en vogn.

Maskinfællesskab

Ved overtagelsen af ejendommen indgik Jens Ole Futtrup i den tidligere ejers sted i et velfungerende maskinfællesskab med to andre landmænd. Dengang var der to mand ansat til at klare arbejdet i markerne på de 800 hektar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hver især havde de tre landmænd maskiner og medarbejdere, som også deltog i maskinfællesskabet.

- Det fungerede godt, men pludselig var vi lidt uenige, og en gik ud, mens en anden kom ind.

- Og så lavede vi et I/S, som en forlod efter salg af sin ejendom, fortæller han.

Dermed var der kun to tilbage og et tilsvarende mindre areal.

Den nye situation fik dem til at bede maskinkonsulent Karl Jørgen Nielsen fra KJN Maskinrådgivning til at regne på maskinøkonomien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mindre areal

Udregningerne viste, at maskinøkonomien hos de to tilbageværende i maskinfællesskabet gik fra at være ret fornuftig til at være for dyrt.

- Afskrivningerne ved at have for mange maskiner til for lille et areal talte deres eget sprog. Desuden skulle vi til at have ny såmaskine, og det ville blive en forholdsvis stor investering, konstaterer Jens Ole Futtrup.

Det var på det tidspunkt, at tankerne om at nedlægge maskinfællesskabet, og i stedet overlade markarbejdet til TA-Agro kom. TA-Agro er også er kendt som Terp og Anbæk Maskinstation med hjemsted i Hammel.

Det var tilbage i 2012, og indehaveren Peter Bech Johansen og hans medarbejdere havde i flere år stået for udkørsel af gyllen.

I stedet for at købe ny såmaskine blev det derfor besluttet at lade TA-Agro stå for såarbejdet. Herefter gik det stærkt i retning af helt at overlade alt markarbejdet til maskinstationen for begge de to tilbageværende i maskinfællesskabet, der nu er nedlagt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rentabel markdrift

Gennem en længere årrække har maskinkonsulent Karl Jørgen Nielsen hjulpet med at lave diverse maskinanalyser.

- Jeg har altid holdt øje med, om vi har været rentable og ligge godt i et benchmark mod de øvrige, tilsvarende landmænd, siger Jens Ole Futtrup.

Maskinomkostningerne inklusiv arbejdsløn lå i en periode på omkring 2.400 kroner pr. hektar, men var steget til omkring 3.000 kroner uden udkørsel af gylle.

- Det gik den forkerte vej, fastslår han.

Ved at lade TA-Agro overtage arbejdet kunne Jens Ole Futtrup og hans kollega i maskinfælleskabet desuden afskedige deres fælles medarbejder. Men han blev sådan set ikke arbejdsløs, for han fortsatte bare i TA-Agro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den løsning var rigtig god for alle parter, mener Peter Bech Johansen. Udover at få en dygtig mand fik han også en, der kender markerne hos de to landmænd.

Driftsleder

Der er selvfølgelig også mange forskellige måder at styre et markbrug på, når andre står for at udføre opgaverne.

- Jeg er stadig selv interesseret i at have det overordnede ansvar for mit markbrug, men er glad for at slippe for at køre traktor, siger Jens Ole Futtrup.

Så han står selv for at lave markplanen sammen med sin planteavlskonsulent, indkøb af gødning, såsæd og planteværn samt hvornår opgaverne skal udføres.

- Men vi snakker meget jævnligt sammen gennem sæsonen, siger Peter Bech Johansen. Det vil sige næsten dagligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For det handler om at gøre arbejdet så godt så muligt samtidig med, at det er rationelt.

Alt korn opfodres på bedriften, mens rapsfrø sælges. Der bliver også købt korn, som leveres direkte fra marken af TA-Agro.

Afregner alt pr. hektar

Når Jens Ole Futtrup selv bestemmer, om eksempelvis hveden skal gødes ad flere gange eller kun én gang - eller sprøjtes to, tre eller fire gange mod svampesygdomme, er det svært at sætte en fast pris for hele pasningen pr. hektar.

- I stedet har vi aftalt en fast pris pr. hektar for de forskellige opgaver som eksempelvis såning, sprøjtning eller udkørsel af gødning, fortæller Jens Ole Futtrup.

På den måde har han hånd i hanke med, hvad det koster afhængig af det, han vil have udført.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv skønner han, at hans maskinomkostninger inklusiv løn er cirka 20 procent lavere nu, end da han var med i maskinfællesskabet.

Fremtidig forpagtning

Måske er det alligevel ikke den økonomisk optimale løsning at samarbejde på den nuværende måde?

- Vi har allerede talt om forpagtning, så TA-Agro i stedet selv står for alt markarbejdet på en måde, så jeg blot får korn leveret i høst som en forpagtningsafgift.

- Så skal jeg blot sikre mig, at jeg får købt den resterende kornmængde til besætningen ind på de mest gunstige tidspunkter.

- Det kan godt være, at det giver mig en endnu bedre bundlinje, påpeger Jens Ole Futtrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For TA-Agro kan det også være en fordel, fordi de så selv kan planlægge det hele 100 procent.

- Hvem ved, hvad vi gør i fremtiden, lyder det spørgende fra Peter Bech Johansen.

Man er som besøgende ikke i tvivl om, at de to godt tør tænke nyt.