På trods af en truende himmel havde mange valgt at møde op, da Skjern Maskinforretning og Kuhn afholdte markdemonstration tirsdag den 5. juli.

De mange fremmødte kunne se en række produkter fra eksempelvis New Holland og Kuhn, og det helt store trækplaster var den store GA 15131 rive fra Kuhn, der har en arbejdsbredde på 14,7 meter. Riven er fuldhydraulisk, og det giver blandt andet mulighed for justering af rotorhastighed, hvor de forreste rotorer kan kører 20 procent hurtigere end de bagerste rotorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arbejdsdybden kan også justeres fra kabinen løbende under arbejdet, og i modsætningen til den tidligere 15 meter fuldhydrauliske rive fra Kuhn, så kan hver enkelt rotor hæves og sænkes individuelt, hvilket kan være en fordel i kiler, omkring master eller andre forhindringer på marken.

Riven er desuden 1,5 tons lettere end den tidligere generation, og det skyldes, at man har brugt aluminiumsdele på riven.

Mærke på tingene

Skjern Maskinforretning stod for markdemonstrationen, og her glædede man sig over, at så mange havde valgt at møde op, på trods af, at vejret ikke viste sig, fra sin bedste side. Skjern Maskinforretning var også til stede ved Landsskuet i Herning, men ifølge ejer Kaj D. Pedersen, er der stor forskel på et dyrskue og en markdemonstration.

- Det var meget positivt at være på Landsskuet, men ved en markdemonstration som her, får vi mulighed for at komme ud og prøve produkterne og det får man mere ud af, end hvis man læser i en brochure, siger han.

Skjern Maskinforretning har forhandlet Kuhn gennem godt halvandet år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I videoen herover kan du se, hvordan det forløb, da Skjern Maskinforretning indbød til markdemonstration.