Abonnementsartikel

Den nye plantedækkebekendtgørelse indeholder en række ændringer, der hovedsageligt følger af Fødevare- og Landbrugspakken.

NaturErhvervstyrelsen har nu offentliggjort en ny plantedækkebekendtgørelse, der træder i kraft 1. august 2016. Ændringerne i den er hovedsageligt følger af Fødevare- og Landbrugspakken, som blev indgået i december 2015.

Bekendtgørelsen betyder blandt andet, at:

brakarealer, lavskov og frivillige randzoner ikke både kan anvendes som miljøfokusområder og samtidig som alternativer til pligtige efterafgrøder. Man kan dog stadig anvende arealer med MFO-efterafgrøder til at opfylde kravet om pligtige efterafgrøder.

efter randzoneloven blev ophævet, skal braklagte arealer langs vandløb og søer placeres uden på eventuelle to meter-bræmmer og kan placeres uden på de frivillige MFO-randzoner. Arealerne skal have en samlet bredde på 9-20 meter fra kanten af vandløbet eller søen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Man vil fremover kunne pløje allerede fra 1. oktober, hvis man har arealer på tung lerjord med JB nummer 7-9. Det skyldes, at det i Fødevare- og Landbrugspakken blev vedtaget at tilføje nye undtagelser til forbuddet mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Arealer, hvor der skal etableres sukkerroer til fabrik, undtages helt fra forbuddet. Der indføres desuden særlige undtagelsesbestemmelser i forbindelse med angreb af kartoffelbrok og kartoffelcystenematoder samt ved angreb af majshalvmøl på arealer med majshelsæd.

det fra næste forår ikke længere er muligt at øge din kvælstofkvote ved at udlægge ekstra efterafgrøder. Man kan dog fortsat udlægge ekstra efterafgrøder og benytte dem til at opfylde kravet om efterafgrøder i efterfølgende planperioder eller overdrage dem til andre virksomheder. Efter at have fået ny viden har vi opdateret de omregningsfaktorer, der benyttes til at beregne trækket i kvælstofkvoten, hvis man ikke har udlagt nok efterafgrøder. Opdateringen skal sikre, at forholdet mellem kvælstofkvoten og efterafgrøder er miljømæssigt neutralt.